Formel E småjusterer reglerne til sæson 4

Formel E og FIA har annonceret nogle små regelændringer til sæson 4, der starter til december i år.

I de første sæsoner er der blevet uddelt point til køreren med den hurtigste omgang i løbet –  uanset om køreren gennemførte eller ej. Netop det afgjorde mesterskabet i 2015/16 sæsonen, hvor Lucas Di Grassi og Sebastien Buemi stødte sammen i det første sving, og herefter satte en jagt ind på netop det ene point som gav Buemi mesterskabet.

Igennem hele 2016/17 var det udelukkende kørere, der sluttet løbet udenfor top 10, som scorede VISA Fastest Lap, som er den officielle betegnelse for den hurtigste omgang. Derfor er det blevet besluttet at det fremover kun er top-10 i det endelige løbsresultat kan score point.

Der bliver skruet lidt op for strømmen i bilerne under løbet, hvor der bliver 10kW mere for kørere at bruge, fra 170 til 180 kW. Det giver hurtigere omgangstider og forhåbentlig mere action ude på banen.

FIA Formula E Julius Baer Mexico City ePrix
Photo: Alastair Staley/LAT/Formula E

På de weekender hvor der skal køres to afdelinger, bliver en af træningerne annulleret, da bilerne i forvejen har haft masser af køretid på banen.  Derimod kommer der to nye testdage i løbet af sæsonen – en for alle kørerne og en forbeholdt for Rookies i serien.

Holdene får også mulighed for at bruge hele 6 dage til at promovere teamet, hvoraf maksimalt 3 af disse dage må bruges på en racerbane.

Slutteligt blev listen med holdene i 2017/18 sæsonen offentliggjort. Der var ikke nogen overraskelser med hensyn til de deltagende hold, men nogle småændringer af holdnavnene:

 

Andretti Formula E

Audi Sport ABT Schaeffler

Dragon Racing

DS Virgin Racing

Mahindra Racing

NIO Formula E Team

Panasonic Jaguar Racing

Renault e.dams

Techeetah

Venturi Formula E Team

 

Sæsonen starte den 2. december i Hong Kong

Relaterede nyheder