Antonio Felix da Costa bliver hos MS&AD Andretti

Antonio Felix da Costa bliver hos MS&AD Andretti i FIA Formula E Championship.

Portugiseren har været med i samtlige Formel E sæsoner, men han har måtte misse nogle afdelinger på grund af datosammenfald med andre løbsserier. Han kørte de to første sæsoner for Amlin Aguri teamet, inden at han i 2016/17 sæsonen skiftede til Andretti teamet.

I 2014/15 sæsonen tog han en enkelt sejr i Buenos Aires, men det er hans hidtil eneste podieplacering i Formel E.

Antonio Felix da Costa
Photo: BMW Motorsport

Felix da Costa er også BMW fabrikskører, og samler derfor vigtig erfaring forud for BMWs eget program, der starter i 2018/19 sæsonen. BMW støtter allerede Andretti teamet, så det mest naturlige er for dem at fortsætte samarbejdet.

Inden han startede som BMW fabrikskører, var han en del af Red Bull Junior programmet, hvor han bl.a. deltog i GP3, GP2, Formula Renault 3.5 og DTM.

I denne uge er teamet en del af de officielle testkørsler, hvor også de to andre BMW kørere Tom Blomqvist og Alexander Sims skal teste for MS&AD Andretti teamet i Valencia. Den endelige kører lineup til sæsonen, er teamet klar til at annoncere i nærmeste fremtid.

Relaterede nyheder