TKS teamet vender tilbage til Asian Le Mans Series

Det japanske TKS team vender tilbage til Asian Le Mans Series, når den anden afdeling af 2017/18 mesterskabet bliver kørt næste weekenden på japanske Fuji.

TKS teamet vandt GT Cup mesterskabet i Asian LMS i 2016/17 sæsonen og har siden da deltaget i Asian Le Mans Series Sprint Cup, der blev kørt henover sommermånederne.

Teamet var også til start på Le Mans i juni måned, da de var en del af Road To Le Mans løbet. Her sluttede de 21’er i LMP3 klassen i det første løb, mens de sluttede på en flot 10. plads i det 33 bils store felt i lørdagens løb.

TKS
Photo: Asian Le Mans Series

Teamejer og førstekører Shinyo Sano er vil igen være at finde bag rattet i Ginetta LMP3 raceren, der er drevet af en 5 liters Nissan Nismo V8 motor. Det er den første Ginetta, som kommer til start i denne sæson, efter åbningsløbet i Zhuhai kun havde Ligier LMP3 biler på startlisten.

Den komplette startliste til årets anden afdeling af Asian LMS bliver offentliggjort i de kommende dage, inden at løbet skal køres næste søndag, den 3. december.

Relaterede nyheder