8 mand klar til Lexus

3GT Racing har langt om længe deres 8 kørere klar til WeatherTech SportsCar Championship.

For nogle uger siden offentliggjorde teamet kørerne i bil #15, mens teamet har trukket det helt til denne uge, med at nævne navnene på kørerne i bil #14 samt ekstrakørerne til langdistanceløbene.

Kyle Marcelli og Dominik Baumann skal køre #14 gennem hele sæsonen, mens de får Philipp Frommenwiler og Bruno Junqueira med i langdistanceløbene.

Alle 4 kørere er nye hos 3GT Racing holdet, men Junqueira har tidligere arbejdet sammen med Paul Gentilozzi, da han stod bag Jaguar programmet i ALMS.

Philipp Frommenwiler har bl.a. erfaring fra ADAC GT Masters samt VLN og N24 løbene på Nürburgring.

Kyle Marcelli har en stor erfaring fra både ALMS og IMSA serierne, som han allerede har haft, på trods af hans unge alder. Den 26 årige kører har været fast bestanddel af LMPC klassen gennem mange år, men efter at den klasse nu er lukket, har han heldigvis fundet et nyt team.

Dominik Baumann har haft adskillige sæsoner i ADAC GT Masters, men har også været aktiv i VLN og N24 løbene. Han har kørt race i både BMW og Mercedes racere i Europa, så den blå og sorte Lexus bliver en helt ny udfordring for den 25 årige østriger.

3GT Racing Lexus RCF GT3 #14
Photo: 3GT Racing

Jack Hawksworth og David Heinemeier Hansson sidder i #15 gennem hele sæsonen, og får Scott Pruett og Dominik Farnbacher med i TPNAEC løbene.

Scott Pruett kørte i #15 gennem hele 2017 sæsonen, men er i denne sæson kun med som ekstrakører. Han er blandt de allermest vindende amerikanske racerkørere og har erfaring fra IMSA, NASCAR, IndyCar, Trans-Am og meget meget mere.

Dominik Farnbacher var også ekstramand i #15 gennem 2017 ved TPNAEC løbene. Farnbacher har haft en omskiftelig karriere, med mange forskellige racerprogrammer over hele verden. Han har bl.a. tidligere kørt sammen med Lars Erik Nielsen på Le Mans, men også Allan Simonson hos familieteamet Farnbacher Racing ved både Nürburgring 24 timers løbet samt 24 timers løbet i Le Mans. Han var en fast del af SRT Viper holdet gennem flere sæsoner, inden at de lukkede programmet.

Teamet er ligesom alle de andre IMSA hold på Daytona denne weekend, for at køre ROAR testen forud for 24 timers løbet på samme bane, der skal køres senere på måneden.

Relaterede nyheder