Formel E får titelsponsor

Vi skal til at vende os til et nyt navn, når Formel E Mesterskabet skal omtales i fremtiden.

Serien har skrevet en kontrakt med det Schweiziske firma ABB, så seriens officielle navn fremover bliver ABB FIA Formula E Championship.

Partnerne har ikke offentliggjort detaljer omkring aftales varighed, udover at den er flerårig, men aftalen træder i kraft allerede fra dags dato.

Serien bliver den første FIA sanktionerede serie som får en titel sponsor. Formel 1, WEC, WTCC, WRC og ETRC for bare at nævne nogle få, har aldrig haft en titelsponsor, men er udelukkende kendte på klassens navn.

Alejandro Agag & Ulrich Spiesshofer, ABB
Photo: ABB FIA Formula E Championship

ABB er specialister indenfor elektriske produkter heriblandt robotter, automation og el tavler. Firmaet har allerede fejret deres 125 års jubilæum, og har over 136.000 medarbejdere, fordelt på over 100 lande – heriblandt også Danmark.

ABB FIA Formula E Championship er på banen i den kommende weekend, hvor den 3. afdeling af 2017/18 mesterskabet skal køres lørdag i Marrakesh, Marokko, efterfulgt af Rookietesten søndag.

Relaterede nyheder