Første kvindelige løbsingeniør i IndyCar

Når Verizon IndyCar Series sæsonen starter den 11. marts i St. Petersburg, Florida, starter der samtidig et helt nyt kapitel i IndyCar historien.

Ikke nok med at alle holdene skal køre med det helt nye aero-kit på bilerne, men også på pitlane, kommer der til at ske noget helt nyt.

Schmidt Peterson Motorsports har i dag offentliggjort at James Hinchcliffe får ny 1. ansvarlige løbsingeniør i den kommende sæson.

Det er bestemt ikke “frøken-hvem-som-helst” men den firedobbelte Le Mans vinder, Leena Gade. Leena har vundet 24 timers løbet på Le Mans hele 4 gange – første gang i 2008 som data ingeniør og 1. assistent hos Audi Sport Team Joest med Allan McNish, Dindo Capello og Tom Kristensen. To år senere overtog hun hendes egen bil hos Audi Sport som 1. ansvarlige løbsingeniør, hvor hun bistod Andre Lotterer, Marcel Fässler og Benoit Treluyer til 3 Le Mans sejre, 1 verdensmesterskab og 10 løbssejre i FIA World Endurance Championship.

2016 var hendes sidste løb for Audi, inden at hun skiftede over til Bentley Motorsport, hvor hun havde en mere ledende rolle, og ikke direkte havde et headset på med kontakt ud til kørerne.

Efter halvandet år i den funktion, føler hun nu trangen til selv at skulle styre en bil igen og har derfor valgt at drage til SPM teamet i IndyCar serien.

Leena Gade
Photo: Schmidt Peterson Motorsports

Teamet har i forvejen en anden ansat med erfaring fra Le Mans, den administrerende direktør, Piers Phillips. Phillips har tidligere arbejdet hos Strakka Racing da de kørte Le Mans og FIA WEC. Phillips startede på posten hos SPM i 2016, og teamet har siden da kørt i alt 7 podieplaceringer heriblandt 1 løbssejr hjem.

I 2018 stiller de til start med James Hinchcliffe i bil #5 mens Robert Wickens får bil #7. Holdet går allerede under øgenavnet Team Canada med de to canadiske kørere, men måske skulle det i stedet være Team GB med to fremtrædende personer fra Storbritannien i to vigtige roller.

Leena Gade bliver den første kvindelige 1. ansvarlige løbs ingeniør i IndyCar, og skriver derved historie. Der har været masser af kvindelige kørere gennem årene og også mekanikere på bilerne, men det er første gang at en kvinde besidder den post.

Udover hendes arbejde hos SPM teamet, vil hun fortsætte hendes arbejde i FIA Women In Motorsport, hvor hun arbejder på at få flere kvinder ind i motorsport, på både kører- men også ingeniør siden.

Leena Gade skal for første gang have det nye headset på den 24. januar, når Schmidt Peterson Motorsports tager til Sebring for at teste forud for sæsonen. Gad vide hvor længe at der går, inden at Hinchcliffe får hendes meget berømte sætning “Push without risk” (pres på uden risiko, red.) at høre over radioen, som altid var Leena’s ordsprog/ordre til Audi kørerne.

Relaterede nyheder