Sage Karam klar til Indy 500

Sage Karam er klar til Indianapolis 500 presented by PennGrade Motor Oil, når løbet køres en 27. maj.

Den 22 årige racerkører skal for 4. gang ud af 5 Indy 500 løb køre for Dreyer & Reinbold Racing, hvor han skal forsøge at forbedre sit hidtil bedste resultat, som er en 9. plads fra debutåret 2014. Sidenhen har han dog ikke set målflaget, i en blanding af uheld og mekaniske fejl på bilen.

Han vandt Indy Lights mesterskabet i 2013, men har endnu hans første komplette IndyCar sæson til gode.

Han har dog også flirtet med WeatherTech SportsCar Championship, hvor han har deltaget i bl.a. Daytona 24 timers løbet for Chip Ganassi Racing, inden at han i 2017 kørte en fuld sæson for 3GT Racing med deres Lexus RC F GT3. Han fik dog ikke ret mange venner i paddocken, da han gang på gang havde snuden lidt for langt fremme, og ikke kun påkørte GTD konkurrenter, men også modstandere fra andre klasser. Efterfølgende diskutioner på Twitter med de andre kørere, har heller ikke hjulpet til hans popularitet. Det er også en af årsagerne til at han ikke er at finde i IMSA serien i år.

Sage Karam
Photo: Indycar.com/Dana Garrett

Chaufføren på bil #24 har også været kendt som lidt af en playboy, og i 2015 lavede nogle af de andre IndyCar kørere en video, hvor de gjorde lidt grin med det, og startede en kampagne med “Shirts for Sage” (trøjer til Sage, red.) da han ofte posede uden trøjer på, på de sociale medier. Men han siger selv at han har indset at det image ikke er så smart længere, så han har ændret sin attitude forud for dette års løb.

Dreyer & Reinbold Racing har udviklet sig til at være lidt af et “en-dags hold”, der kun stiller op ved Indy 500 løbet. Til og med 2012 kørte de med minimum en bil gennem hele sæsonen, men efter Indy 500 2013 nedskalerede de programmet, og har sidenhen kun kørt det traditionsrige løb i maj.

Testkørslerne forud for dette års Indy 500 starter tirsdag den 15. maj, mens den 102. udgave af løbet køres den 27. maj.

Relaterede nyheder