24 biler til sæsonstart i St. Petersburg

Verizon IndyCar Series starter ud med hele 24 biler ved sæsonstarten i denne weekend.

Sæsonen skydes i gang i St. Petersburg, Florida, hvor gaderne rundt om Mahaffy teateret og Dali museet ligger asfalt til IndyCar serien.

Den forsvarende Mester Josef Newgarden fortsætter hos Team Penske, og han er også favoritten til at tage titlen igen i år. Han kan dog ikke læne sig tilbage, da begge hans holdkammerater, Simon Pagenaud og Will Power, med sikkerhed gerne vil tilføje endnu en titel til deres CV.

Scott Dixon hos Chip Ganassi Racing har for første gang i mange år ikke nogen erfaren holdkammerat at læne sig op ad. Han har Ed Jones som holdkammerat, og med kun en sæson bag sig, kommer informationer formentlig til at flyde mere fra bil nummer 9 (Dixon) til nummer 10, end omvendt. Det kan gå hen at blive en ulempe for Dixon, da han gennem mange sæsoner har haft kørere om Dario Franchitti og Tony Kanaan til at udveksle data med. Men er der nogen som kan styre en 1-mands hær, så er det Scott Dixon.

Rahal Letterman Lanigan Racing har vist god fart ved de første testkørsler i år, og hvis Takuma Sato og Graham Rahal møder op til weekenden med godt humør, kan de bestemt også komme til at snakke med om sejren.

Sebastien Bourdais startede 2017 sæsonen ved at vinde i St. Petersburg og rammer han og Dale Coyne Racing dagen igen, kan de forhåbentlig få en ligeså godt start på 2018.

St. Petersburg 2017
Photo: Indycar.com / Chris Owens

Schmidt Peterson Motorsports har været igennem en masse opgraderinger igennem vinteren, hvor Robert Wickens nu er holdkammerat med James Hinchcliffe. Wickens er dog ikke den eneste debutant hos SPM, men Hinchcliffe får en ny chef ingeniør i form af Leena Gade. Den tidligere Le Mans vindende ingeniør søger nye udfordringer i IndyCar, og hun kan måske give SPM holdet et frisk pust, med lidt nyt tankegang.

I det hele taget er Rookie feltet stærkt i år, hvor Wickens får følgeskab af Matheus Leist (A. J. Foyt Enterprises), Zachary Claman De Melo (Dale Coyne Racing), Jordan King (Ed Carpenter Racing), Zach Veach (Andretti Autosport), Rene Binder (Juncos Racing) og Jack Harvey (Michael Shank Racing with Schmidt Peterson).

Løbet afvikles over 110 omgange, med målstreg på Albert Whitted Airport landingsbanen.

Kørerne får 150 sekunders Push-To-Pass, som maksimalt kan bruges i 15 sekunder af gangen.

Will Power er den eneste af de nuværende kørere, der har vundet løbet mere end en gang. Det var også ham der holdt på Pole Position i 2017 løbet, men blev altså overrumplet af Sebastien Bourdais.

Hver bil får 7 sæt hårde dæk og 4 sæt blødere dæk, som omtales som henholdsvis sorte og røde dæk. De blødere dæk kan genkendes med en rød stribe på dæksiden, heraf navnet.

Løbet starter søndag klokken 17.40 dansk tid.

Relaterede nyheder