Brundle erstatter Senna

Navnene Brundle og Senna er noget der giver genklang i motorsports verdenen, og de to navne er centrale i dagens nyhedshistorie.

Det var planen at Bruno Senna skulle have kørt 12 timers løbet på Sebring for United Autosports, men han har været syg den seneste tid, og missede også Sebring testen i februar.

Teamet har ikke offentliggjort nærmere oplysninger, men vi ønsker i hvert fald brasilianeren god bedring, og håber snart at se ham tilbage bag rattet af en racerbil.

United Autosports #32, Sebring test 2018
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole, LAT Images

Udover TPNAEC programmet for United Autosports, skal Senna efter planen også køre for Rebellion Racing i deres nye LMP1 program i FIA World Endurance Championship.

I stedet bliver det Alex Brundle der skal erstatte ham i den røde, hvide og blå Ligier JS P217 Gibson #32. Englænderen kørte for Jackie Chan DC Racing X JOTA holdet på Daytona, men blev allerede kaldt ind som reserve i forbindelse med Sebring testen.

12 timers løbet på Sebring skal køres på lørdag, og starter klokken 15.40 dansk tid. Det kan følges via Live Video Stream på IMSA.tv eller kun lyd på Radiolemans.com.

Related posts