Wayne Boyd rykker op

Wayne Boyd rykker op i rækkerne hos United Autosports.

Den nordirske kører har allerede kørt to sæsoner for holdet i European Le Mans Series, hvor han sluttede henholdsvis 5’er og 3’er i LMP3 Mesterskabet.

I 2018 skal han køre i LMP2 kategorien, hvor han skal dele Ligier JS P217 Gibson #32 med Will Owen og Hugo de Sadeleer. Dermed bliver det en bil med udelukkende sølvkørere.

United Autosports #32
Photo: JJ Media

Boyd har allerede haft sin første test i bilen, der skete på Aragon banen i Spanien tilbage i november måned.

Om to uger hopper han i bilen igen, når Prologen køres på Paul Ricard, forud for sæsonen om tre uger.

United Autosports har også en adgangsbillet til 24 timers løbet på Le Mans, men Wayne Boyd er indtil videre ikke bekræftet i dette løb.

Sæsonens første løb skal køres på Paul Ricard i Frankrig den 15. april.

Relaterede nyheder