APR Rebellion Racing bytter lidt rundt

APR Rebellion Racing bytter lidt rundt på deres kørere i den kommende European Le Mans Series sæson.

Holdet annoncerede at Thomas Laurent, Harrison Newey og Ryan Cullen skulle køre ORECA 07 Gibson #31 sammen, men nu bliver Thomas Laurent pillet ud af bilen, og erstattet af Gustavo Menezes.

Menezes er i forvejen en del af Rebellion Racing, med deres FIA WEC LMP1 program, men han får altså lov til at doble op. I stedet skal Laurent udelukkende fokusere på LMP1 bilen i FIA WEC Super Sæsonen.

Gustavo Menezes
Photo: Rebellion Racing

APR delen står for Algarve Pro Racing, der i forvejen selv kører med en Ligier JS P217 Gibson #25.

Dermed skal holdet køre med to forskellige bilmodeller i samme team, ligesom M.Racing – YMR gjorde noget af sæsonen i LMP3 kategorien i 2017.

APR Rebellion Racing og de 40 andre ELMS biler skal på banen for første gang om godt en uge, når deres Prolog køres på Paul Ricard, forud for første løbsweekend på samme bane senere på ugen.

Relaterede nyheder