Dobbelt benbrud for Fittipaldi

Pietro Fittipaldis FIA World Endurance Championship debut fik en brat afslutningen under kvalifikationen til 6 timers løbet på Spa Francorchamps.

Den 21 årige brasilianer kørte af banen i Eau Rouge ved høj hastighed, og røg i dækbarrieren med snuden af bilen først, hvorefter den stoppede brat.

Den hvide DragonSpeed BR1 Engineering #10 tog godt imod sammenstødet med dækbarrieren, men fronten af bilen var smadret, som den også skal gøre i sådanne et uheld.

Lægerne var på stedet i løbet af meget kort tid, og han blev forsigtigt taget ud af bilen, som det er kutyme ved uheld med høje G-påvirkninger.

Han blev transporteret til banens eget hospital, og blev herefter fløjet videre til Citadelle hospitalet i Liege.

DragonSpeed #10
Photo: JJ Media

Han havde hele tiden vist bevidsthed, og kunne kommunikere med lægerne, men det blev ret hurtigt konstateret at han havde brækket begge ben ved uheldet.

Der er ikke frigivet yderligere detaljer omkring hvor kompliceret bruddene er, ej heller hvor længe det vil tage ham at komme til kræfter igen.

Dermed går hans Indy 500 planer med meget stor sandsynlighed også i vasken, da han næppe kan være tilbage i en racerbil om kun halvanden uge, i forberedelserne til det store løb.

Fra Racing24-7.net ønsker vi ham god bedring, og håber snart at se ham tilbage på banerne, når han er helt frisk igen.

 

Opdatering – søndag formiddag klokken 10.30 forlod Pietro Fittipaldi intensiv afdelingen, efter operationer i benene i går aftes. Hans tilstand er stabil og hans far er sammen med ham på hospitalet. Han har gennem hele forløbet været klar over hvad der skete i forbindelse med uheldet. Han er fortsat til observation på hospitalet.

Relaterede nyheder