Tan: Vi skal bare være målrettede

Racing24-7.net mødtes med Weiron Tan, som er et af de nyeste motorsports talenter, der kommer fra Malaysia. Han kører for Jackie Chan DC Racing #37 i FIA World Endurance Championship i 2018/19 sæsonen.

Interviewet blev optaget fredag eftermiddag i forbindelse med 6 timers løbet på Spa Francorchamps, så han kendte ikke løbsresultatet endnu, hvor de endte med at slutte 4’er, men ikke langt fra en podie placering.

Men vi startede med at spørge til hans tidligere erfaring med europæisk racerløb.

“Jeg startede med at køre i Europa i 2013, godt og vel 5 år siden. Jeg startede i Formel Renault BARC UK, og skiftede så over i F3 i 2014. Hoppede til USA i 2015. I 2016 tog jeg tilbage til Asien igen – og nu er jer her.”

“Jeg synes at WEC er en kæmpe udfordring for os, for os alle 3. Vi skal bare være målrettede, konstant forbedre os, og fokusere på vores mål hver eneste weekend. Indtil videre starter vi P4, og jeg er meget stolt af drengene. Holdet gjorde et godt arbejde, og Jazeman (Jaafar) og Nabil (Jeffri) ligeså.”

Weiron Tan
Photo: JJ Media

Den 23 årige racerkører blev en del af JOTA Sport og Jackie Chan DC Racing familien tidligere på året, da de skulle deltage i Asian Le Mans Series med en af de ældre LMP2 biler.

“Det gik rigtig godt, især på Sepang. Det var første gang med JOTA og Jackie Chan DC Racing. Lige fra start, fik vi et fantastisk resultat og så gik det bare bedre og bedre derfra. En kæmpe tak til Sepang International Circuit for at støtte os. Dette er et stort program – 3 malaysiske kørere for første gang nogensinde. Vi ser virkelig frem imod hele sæsonen.”

Holdet vandt deres første løb på Buriram banen i Thailand, mens tekniske problemer drillede dem på deres hjemmebane. Men de var i front tidligt i løbet, indtil teknikken sendte dem i pit, hvor de mistede sejren og et potentielt podie.

Jackie Chan DC Racing #37
Photo: JJ Media

Der er nogle ret kendte malaysiske sponsorer såsom Petronas, som er en stor sponsor i andre dele af sporten. De har en masse promovering, ikke sandt?

“Petronas har altid været et stort navn i motorløb, især på grund af deres tilknytning til Mercedes. De har støttet kørere før i tiden, men jeg tror at deres vinkel eller retning har ændret sig en smule – nu fokuserer de lidt mere på Formel 1, og ikke så meget på de unge talenter. Men vi er meget glade for at Sepang tager den rolle, og støtter os unge fyre.”

Har I meget promoverings arbejde at lave for holdet og for sporten i Malaysia?

“Fordi det endnu er så nyt et problem, laver vi, sammen med Sepang, en masse promovering, derhjemme. Og selvfølgelig er det fantastisk for dem at få en international eksponering. Alle i motorsport kender Sepang, hjemmehørende i Malaysia. De har allerede et navn, så ja, vi laver en masse sammen.”

Holdet er i øjeblikket ved at forberede sig på Le Mans testdagen denne søndag, før det store 24 timers løb skal køres den 16.-17. juni.

Relaterede nyheder