3 diskvalifikationer i Ungarn

5 timer efter målflaget var faldet på Hungaroring, i forbindelse med årets 6. DTM afdeling, kom der tre dokumenter ud fra dommerne.

Bil nummer 7, 22 og 48 er diskvalificeret fra dagens løb grundet uforsvarlig kørsel i pitten, hvor kørerne ikke har kørt efter forholdene.

Numrene tilhører Bruno Spengler, Lucas Auer og Edoardo Mortara, og det var de tre som var involveret i påkørslerne af personel i pitten, i forbindelse med det pludseligt opståede regnvejr.

Lucas Auer & Edoardo Mortara
Photo: JJ Media

Derudover bliver Spengler og Mortara flyttet 10 pladser tilbage på startgridden til det næste løb på Norisring. Dommerne har valgt at give denne dom, da Auer pittede en omgang før de to andre, og holdene derved allerede havde set hvad der var sket, og de derved burde have informeret Spengler og Mortara om at betonen var ekstrem glat. Derudover blev der vist gule flag i pitten efter Auers uheld, hvilket også burde have advaret de to kørere yderligere.

Den officielle melding angående de påkørte officials var at en ungarsk official har fået alvorlige skader på benene, og derudover blev to brandmænd behandlet på banen for mindre skader. Tre Mercedes mekanikere fik også mindre skader.

Vi ønsker alle de implicerede en god bedring.

Relaterede nyheder