Fehan: WEC er meget interessant

Corvette program manager Doug Fehan gav Racing24-7.net et par minutter til en snak på Le Mans.

Teamet har i år Jan Magnussen, Antonio Garcia og Mike Rockenfeller i den ene bil, mens Oliver Gavin, Tommy Milner og Marcel Fässler kører i den anden.

Mange af disse Corvette kørere har været en del af programmet gennem mange år nu, så det må være godt at have et fast team gennem så mange år?

“Ja, kontinuitet er noget som vil har villet opnå, lige siden vi startede programmet. Så når du kigger rund, så er det de samme folk i pitlane, de samme som kører, de samme ingeniører. Der er kæmpe fordele ved at have den slags kontinuitet i et racer program.”

Corvette Racing
Photo: JJ Media

Der har været lidt byttet rundt mellem kørerne tidligere.

“Ja, men de seneste år har det været ret stabilt.”

Hovedfokussen er stadig på IMSA og dette enkeltstående løb. Har I overvejet WEC eller er det overhovedet ikke interessant?

“Åh, nej nej. WEC er meget interesant, men det bliver et finansielt problem, fordi at programmet bliver kørt af GM Nordamerika, og GM har en forskellige organisation i hvert land. Så der er det GM i Kina som har deres eget budget, deres egne folk. GM i Sydamerika, GM i Europa, GM i Asian – de er alle separate firmaer. Så Nordamerika har kun råd til at køre ræs i Nordamerika. For at vi skal køre WEC, som er global, kræver det at alle disse folk går sammen. Så er det muligt? Absolut! Men det er ikke noget at vi kan klare udelukkende fra Nordamerika.”

Corvette Racing #64 & #63
Photo: JJ Media

Er der nogle planer om at komme med en ny bil, eller er der ikke bestemt noget endnu?

“Altså, vi ved at der kommer en 8. generation af Corvette, det kan ved vi med sikkerhed. Hvornår det sker, ved vi ikke, men når det sker, så kører vi ræs med den 8. genration. Vi ved bare ikke hvornår at det bliver.”

Så der bliver ikke testet noget i øjeblikket?

“Vi har ingen planer om at introducere en ny bil før fabrikken har annonceret deres, og der får vi så adgang til at kunne gøre dette.”

Corvette Racing skal starte dette års 24 timers løb på Le Mans som henholdsvis 9. og 14. hurtigste Bil.

Relaterede nyheder