Vild strategi gav pote

Weekendens andet DTM løb på Zandvoort i Holland blev en varm og solrig affære, hvor kørerne havde brug for masser at drikke både før og under løbet.

Mercedes mand Gary Paffett havde ligesom i går taget Pole Position, mens Philipp Eng hos BMW havde taget P2 foran Audi kører Rene Rast på P3. Pascal Wehrlein og Paul di Resta fik endnu et par Mercedes racere kørt i Top 5, inden at Mike Rockenfeller fik en Audi sneget ind foran Bruno Spengler og Augusto Farfus i BMW. Mesterskabs 3’er inden dagens løb, Timo Glock skulle starte løbet fra den næstsidste position grundet tekniske problemer med bilen.

Starten forløb stille og roligt, og alle kom godt af sted. Lucas Auer kørte lidt sidelæns gennem de første sving, men blev på banen

Rene Rast og Nico Müller valgte at pitte allerede på første omgang til deres obligatoriske pitstop. Dermed fik de helt fri bane til forhåbentlig at kunne sætte nogle hurtige omgange. Daniel Juncadella pittede omgangen efter.

Alt imens stak Paffett af ude i front af feltet, mens Eng havde Wehrlein og di Resta helt oppe i nakken.

Mike Rockenfeller, Jamie Green og Timo Glock pittede efter 4 omgange, og flettede ind mellem de andre kørere, som allerede havde pittet.

Di Resta og Spengler pittede omgange efter, for at sikre sig imod at blive snydt, hvis en eventuel Safety Car ville komme på banen senere.

Juncadella overhalede Spengler udenom i det ultrahurtige Sheivlak Sving 8. Overhalingen blev hjulpet af at den førstnævnte allerede havde varme i dækkene mens Spengler lige var kommet ud af pitten.

Marco Wittmann pittede efter 7 omgange, og kom ud midt i trafikken, og blev derfor overhalet af flere kørere, indtil der kom varme i dækkene.

Timo Glock
Photo: JJ Media

Philipp Eng pittede efter 9 omgange, og det blev hurtigt tydeligt at det havde kostet den tidligere mand i P2 mange placeringer. Han kom ud bagved Rast og di Resta, men blev også hurtigt overhalet af Juncadella, og have Rockenfeller og Müller helt oppe bag sig.

Paffett pittede efter 11 omgange, da holdet ikke rigtig havde andre muligheder. Det kostede ham også føringen af løbet, da Rast ikke alene overhalede ham netop da Paffett kørte ud af pitten, men også lagde afstand til Mercedes manden. Dermed var skiften også på væggen for alle de resterende kørere, der heller ikke havde været i pit- jo før man pittede, jo bedre var det.

Lokale Robin Frijns måtte desværre udgå allerede efter 11 omgange. Den uheldige hollænder havde været plaget af elektriske problemer gennem hele søndagen, og det var det som satte en stopper for hans løb.

Spengler og Green havde en intens duel omkring den aktuelle 14. plads, hvor Green ledte efter et hul på både indersiden og ydersiden af Spengler.

En halvtime inde i løbet kom Juncadella i problemer, hvor han ikke kun mistede en placering til Eng og Rockenfeller, men også blev overhalet af Müller, Farfus og Wittmann. Det var tydeligt at der var noget galt, da han tabte alle de placeringer på mindre end en omgang.

Wehrlein pittede med 25 minutter tilbage af løbet, og kom ud på 7. pladsen, som hurtigt blev til 9. pladsen da Farfus og Müller gik på hver sin side af den tidligere tyske Formel 1 kører.

Duval var den sidste mand til at pitte, og han kom ud på 11. pladsen, men med flere kørere helt oppe i nakken.

Bruno Spengler spandt af banen med 22 minutter tilbage af løbet, da han fik et puf af Jamie Green. Spengler fik lige baghjulene ud i gruset, så han ikke selv kunne komme videre. Det udløste en Safety Car, så de kunne få hans bil væk. Flag posterne kunne faktisk nøjes med at skubbe ham tilbage på banen, og så var hans klar igen. Jamie Green fik en drive-through straf for at forsage uheldet.

SC perioden udnyttede Glock til at få friske dæk på bilen. Han var i forvejen allersidst, så han havde intet at tabe – og så kunne 4 friske dæk måske gøre en forskel. Samme taktik tog Juncadella også.

Rene Rast
Photo: JJ Media

Med 17 minutter tilbage på uret blev løbet genstartet med to biler ved siden af hinanden. Det gav masser af rod i rækkerne nede bagved, hvor Duval og Wittmann m.fl. stødte sammen. Det kostede en punktering til Wittmann, mens Duvals bil også blev skadet i sammenstødet.

Mike Rockenfeller pittede med 8 minutter tilbage af løbet, men kom ud helt tilbage på 16. pladsen og dermed langt fra pointene.

Mortara forsøgte at komme forbi Müller, men Schweizeren ville ikke give pladsen, og gav et lille skub til Mortara, så han måtte falde ind bagved Audi’en igen. Det gav Müller et sort/hvidt advarselsflag, så han ikke skulle forsøge at gøre det samme igen.

Med 3 minutter tilbage af løbet lå Paffett helt oppe bag Rast, og havde samtidig fordel af at kunne bruge DRS imod tyskeren. Det gjorde at han hentede adskillige meter ude på langsiden, men tabte det igen rundt i svingene, når han var kommet for tæt på Rast og derved mistede downforce.

Glocks sats med dækkene viste sig at give pote, da han havde kørt hele løbet på eller omkring sidstepladsen, men fik kørt sig helt frem på P10.

Men Rene Rast og Audi Sport Team Rosbergs vilde sats med at pitte allerede på første omgang var lige det der skulle til for at Audi og ikke mindst den forsvarende DTM Mester kunne tage sæsonens første sejr i DTM.

Gary Paffett sluttede P2 foran Mercedes holdkammerat Paul di Resta, mens Philipp Eng i P4 blev bedste BMW mand.

Dermed udbyttede Paffett føringen i mesterskabet yderligere, mens di Resta stadig er P2. Timo Glock, Marco Wittmann og Edoardo Mortara er de næste kørere i mesterskabet, mens Rene Rast er den bedste Audi kører – tilbage i P9! Faktisk fører Paffett fører med 27 point, mens de næste 4 mand er adskilt af 24.

Nu har DTM feltet en måneds pause, inden at serien vender tilbage den 11. og 12. august på Brands Hatch.

Relaterede nyheder