Iowa vender tilbage til aftenløb

Verizon IndyCar Series vender tilbage til ovalen i Iowa igen i 2019, men modsat 2018 løbet, bliver næste års løb kørt lørdag aften, på en fuldt oplyst bane.

Banen har afholdt 12 Indycar løb siden 2007, hvoraf 4 af disse er blevet kørt om aftenen. Men vi skal tilbage til 2015 for at finde det seneste, med 2011, 2012 og 2014 som de andre.

Løbet har ikke været det mest velbesøgte de seneste år, da løbet er blevet kørt i den stegene eftermiddagssol, hvor det ikke var til at finde skygge på tribunerne. Derfor egner løbet sig mere til et aftenløb, så både holdene og tilskuerne får det lidt mere behageligt temperaturmæssigt.

Takuma Sato
Photo: Indycar.com / Chris Jones

Løbet køres den 20. juli næste år, på banen der ligger midt i et stort majsområde – heraf også Iowa Corn 300 navnet på 2018 løbet.

Tidligere på måneden blev WeatherTech Laguna Seca også annonceret på 2019 kalenderen – og nå ja, så er der Indy 500 i den sidste weekend i maj måned, som altid ligger fast der. Resten af kalenderen kommer i den nærmeste fremtid.

Verizon IndyCar Series har 4 løbsweekender tilbage i 2018 sæsonen, inden at vi kender navnet på dette års Mester.

Relaterede nyheder