3 forskellige vindere på Nürburgring

Sæsonens næstsidste afdeling af ADAC Formel 4 blev kørt på Nürburgring, hvor feltet havde en varm weekend at skulle igennem.

Mesterskabsførende Lirim Zendeli havde taget Pole Position til Løb 1 foran Enzo Fittipaldi, Oliver Caldwell, Liam Lawson, og Frederik Vesti. Dermed var det top 5 i mesterskabet som alle skulle starte fra top 5. Faktisk havde Zendeli mulighed for allerede at kunne vinde mesterskabet denne weekend, såfremt at han kunne opbygge et forspring på mere 75 point til nærmeste forfølger.

Der var ballade i Sving 1, hvor Fittipaldi og Caldwell ramte hinanden og skubbede hinanden bredt i svinget. Dermed kunne Zendeli få en kæmpe forspring allerede efter få sving.

Ido Cohen blev spundet rundt i Sving 3, men var i forvejen i bagenden af feltet.

Senere på første omgang stødte Joey Alders og Oliver Caldwell i kontakt. Alders var i gang med en overhaling da Caldwell drejede ind lige foran hollænderen. Alders var kortvarigt i luften, men landede heldigvis igen med alle 4 hjul ned af.

I al forvirringen var David Schumacher fra 7. startposition kommet helt op på P3. Det ændrede Vesti dog efter få omgange, og satte jagten ind på Fittipaldi på andenpladsen.

Herefter var løbet meget stationært uden nogen form for positionsændringer i toppen, og Lirim Zendeli kunne køre sejren hjem foran Enzo Fittipaldi, der dog pressede Zendeli gennem hele løbet. Frederik Vesti fik kørt 3. pladsen hjem. Den eneste lille woopsie var Lucas Alecco Roy, som spandt rundt på egen hånd, men hurtigt var tilbage igen. Han var dog udenfor top 10 alligevel.

Niklas Krütten
Photo: JJ Media

Senere lørdag eftermiddag var bilerne i gang igen. Her holdt Zendeli igen på Pole foran Vesti og Fittipaldi. Liam Lawson skulle starte tilbage på P6 – for øvrigt også den plads som han var sluttet på i løb 1.

Mens starten forløb nogenlunde oppe foran, hvor det var lykkedes Vesti at komme forbi Fittipaldi i starten, spandt Oliver Caldwell rundt nede midt i feltet. Tom Beckhäuser lavede en kæmpe tyvstart nede bagerst i feltet, som han selvfølgelig fik en drive-through straf for.

Jack Doohan pløjede igennem en af meterangivelserne ved siden af banen, og dermed var hans løb slut – flamingo slår også hårdt ved høj hastighed… Det udløste en Safety Car for at få resterne af det flamingo skilt fjernet fra banen.

Efter 2 omgange bag SC blev feltet sendt afsted igen, og her sov Vesti lidt, da Zendeli havde over et sekunds forspring ved målstregen, lige efter genstarten.

Fittipaldi havde været nede på 4. pladsen efter starten, men kom hurtigt op på 3. pladsen.

Genstarten af løbet blev endnu en kaotisk omgang. Liam Lawson kørte op i baghjulet på Mick Wishofer, og rykkede derved hans egen frontvinge af, og sendte også Wishofer i pit med en sivepunktering.

Vesti fik lukket hullet op til Zendeli igen, og satte tyskeren under pres.

Lirim Zendeli
Photo: JJ Media

10 minutter før løbets afslutning snuppede Vesti føringen fra Zendeli, med en flot udbremsning ind i Sving 1, hvor Zendeli dog ikke forsvarede sig alt for meget, da han tænkte mere på mesterskab end løbssejr.

Ido Cohen kom lidt for langt ud på græsset, og dermed kunne Oliver Caldwell og Joey Alders smutte forbi, i kampen om 9. pladsen.

Frederik Vesti kunne køre sæsonens anden sejr i hus foran Lirim Zendeli og Enzo Fittipaldi

Weekendens sidste løb blev kørt søndag formiddag, hvor Leon Köhler holdt på Pole Position foran Niklas Krütten og Gianluca Petecof, mens Lirim Zendeli og Frederik Vesti skulle starte henholdsvis 7’er og 8’er. Liam Lawson skulle starte helt tilbage fra P15, og dermed stod Zendeli til at få et kæmpe forspring i mesterskabet, såfremt at det også ville blive løbsresultatet.

Det blev Krütten der fik den bedste start foran Köhler, mens der var vild ballade i midterfeltet. Vesti var kommet forbi Zendeli, men længere tilbage kom det til sammenstød mellem de to US Racing – CHRS kørere Tom Beckhäuser og Mick Wishofer. Wishofer kom ikke videre, mens Beckhäuser kom tilbage til pitten, men løbet også var slut for ham der.

På løbets 3. omgang endte Joey Alders i gruset i sving 1, da han fik udbremset sig selv. Det udløste en Safety Car for at få hans problem løst.

Under Safety Car kom Lawson i pitten, hvor mekanikerne gik i gang med at reparere noget under motorhjælmen på bilen. Så det var dobbelt øv til to VAR biler på to omgange.

Zendeli tog det helt roligt, da løbet blev givet frit igen. Han havde nemlig kurs direkte mod mesterskabet, såfremt at løbsresultatet ville flaske sig for ham, med Lawson langt bagude.

Petecof og Köhler snittede hinanden, hvilket kostede den sidstnævntes frontvinge. Petecof kunne fortsætte uden problemer med bilen, mens holdkammeraten Enzo Fittipaldi kom op på 3. pladsen i løbet.

Frederik Vesti
Photo: JJ Media

Vesti fik bremset sig forbi holdkammerat Charles Weerts og havde derfor retning imod podiepladserne. Danskeren fik dog udbremset sig i Sving 1, og mistede derfor tre placeringer, og i gang med at overhale de sammen kørere endnu en gang.

Efter nogle hektiske åbningsomgange, faldt løbet lidt mere til ro i anden halvdel.

Köhler fik også problemer med sine anden frontvinge, som hang og slæbte.

Jack Doohan snittede bagenden på Charles Weerts, der knækkede den sidstnævntes frontvinge, så han måtte i pit. Weerts endte med at få en advarsel for manøvren – men Doohan fik endnu en straf, da han kørte over den hvide linje på ved ud af pitten. Doohan måtte så lige køre en ekstra tur igennem pitten for at afsone den.

Frederik Vesti og Oliver Caldwell havde en kamp omkring 6. pladsen, hvor de to skiftes til at have føringen.

Da bilerne kørte ud på sidste omgang, lavede Vesti en flot overhaling på Zendeli udenom, men blev overhalet af Zendeli igen i Sving 1.

Der var dog ikke nogen der kunne slå Niklas Krütten, som tog sin første sejr foran Gianluca Petecof og Enzo Fittipaldi.

Men det var Lirim Zendeli fuldstændig ligeglad med, da hans 5. plads var nok til at sikre ADAC Formel 4 2018 Mesterskabet. Zendeli sikrede sig Mesterskabet i sin 3. sæson i serien, men det er først i 2018, hvor det virkelig har fungeret for ham. Der er dog stadig en stor kamp imellem Enzo Fittipaldi, Liam Lawson og Frederik Vesti, der kun er få point fra hinanden.

Kampen om Rookiemesterskabet står mellem David Schumacher og Niklas Krütten, hvor intet er afgjort endnu mellem de to.

Afgørelsen på ADAC Formel 4 sæsonen kommer den 21.-23. september på Hockenheim, når de kører deres finale sammen med ADAC GT Masters.

Relaterede nyheder