MRS GT-Racing skifter fra japansk til tysk

Efter 3 sæsoner med op til to Nissan GT-R GT3 racere, skifter MRS GT-Racing nu til to helt nye BMW racere i den kommende ADAC GT Masters sæson.

Teamet planlægger at starte med to af de helt nye opdaterede BMW M6 GT3 modeller, hvor de første testkørsler for holdet starter i februar i Spanien.

Holdet fra Lonsee mellem Stuttgart og München er vandt til at håndtere mange forskellige type biler. I 2018 har teamet 25 års jubilæum, og har gennem årene været forbi både DTM, VLN, V8 S.T.A.R., Seat Leon Supercopa, Speedcar Series, forskellige Porsche Cup mesterskaber og Blancpain Endurance Series.

Danske Mikkel O. Pedersen har de seneste par sæsoner kørt for teamet i Porsche Mobil 1 Supercup, mens Marius Nakken, kendt fra bl.a. DTC, har deltaget i Porsche Carrera Cup Deutschland 2017 for teamet.

BMW Team Schnitzer BMW M6 GT3, ADAC GT Masters 2017
Photo: BMW Motorsport

Teamet startede i ADAC GT Masters tilbage i 2012 med to McLaren MP4-12C GT3 racere og vendte tilbage igen i 2014 med samme bil, inden at der blev lavet en treårig aftale med Nissan omkring deres GT-R GT3 model.

Men nu bliver det altså en BMW M6 GT3 fremover.

Teamet har ikke endelige aftaler med kørere endnu, men de håber på, at det snart kommer på plads, og at de finder 4 kørere, så de kan få gang i to biler i 2018. I både 2016 og 2017 er det kun blevet til en enkelt bil, men målet er at vende tilbage til to biler i 2018.

ADAC GT Masters løbssæsonen starter den 13.-15. april i Oschersleben, mens de officielle testkørsler for serien finder sted på samme bane 2½ uge før.

Relaterede nyheder