Vejret drillede igen i Frankrig

Vejret drillede endnu en gang European Le Mans Series holdene, da sæsonens første træninger i forbindelse med en løbsweekend skulle køres.

Tidligere på ugen havde holdene allerede været på Paul Ricard banen, men også her skiftede det var næsten tør bane til sjaskvåd bane. Og det gjorde sig gældende igen i dag.

Den generelle træning fredag formiddag var DragonSpeed #21 de hurtigste foran TDS Racing #33 og Graff #39. #33 er bilen som er på gæstevisit i klassen, med de tre sædvanlige FIA WEC kørere Francois Perrodo, Mathieu Vaxiviere og Loic Duval.

I LMP3 klassen var Ultimate #17 hurtigst foran Oregon Team #10 og EuroInternational #11.

DragonSpeed #21
Photo: JJ Media

GTE klassen så en Porsche 1-2-3 med Proton Competition #88 foran Gulf Racing #86 og Proton Competition #77. Herefter kom de to Spirit of Race Ferrari’er #54 og #55 samt Krohn Racing Ferrari #83.

Fredag eftermiddag var der så bronze test, for alle kørerne med bronzestatus. Her kunne de deltagende hold så endelig få nogle tørvejrsdæk på bilen. DragonSpeed #21 var igen hurtigst i LMP2, EuroInternational #11 i LMP3 og Proton Competition Porsche #88 igen i GTE.

Det eneste dramatiske øjeblikket på dagen var i træningen, hvor Inter Europol Competition #14 endte i muren efter en påkørsel fra United Autosports #3. Det gav en løftet pegefinger til Garret Grist i #3, som blev dømt som den skyldige i sammenstødet. Han skal holde stien ren i FP2 samt kvalifikationen, for ellers koster det 5 startpladser på startgridden.

Ultimate #17
Photo: JJ Media

Det samme gjorde sig også gældende for Anders Fjordbach i High Class Racing #49. Han havde et sammenstød med Oregon Team #10, så han har også en potentiel 5 placeringsstraf hængende over hovedet.

Fjordbach var den eneste mand i #49 i dag, og hans tid i træningen rakte til 13. hurtigste tid ud af de 19 LMP2 racere. Det var dog svært at dømme ret meget ud fra, da banen konstant ændrede sig med hensyn til mængden af vand på kørebanen. Dennis Andersen sprang over Bronzetræningen, men har 43 omgange med i bagagen fra tidligere på ugen – Fjordbach har været 88 gange rundt siden mandag morgen.

Proton Competition Porsche #88
Photo: JJ Media

Christian Stubbe Olsen var ombord Ecurie Ecosse/Nielsen #7 i LMP3 klassen, hvor han fik 3 omgange træningen, men hele Bronzetræningen for sig selv, med 13 omgange til følge. Her endte han som 10. hurtige bil ud af de 18 biler.

Mikkel Jensen kører ikke med denne weekend grundet sit ADAC GT Masters program for BMW. Han er i stedet erstattet af Yann Clairay hos AT Racing #9.

I morgen formiddag køres der endnu en træning, inden at kvalifikationen skal afvikles i morgen eftermiddag.

Relaterede nyheder