Audi satser stort på 24 timers løb i 2016

Audi har ikke kun deres velkendte Le Mans program, men også et ret stort GT program. Dog er dette primært drevet af privatholdene Audi Sport Team Phoenix og Audi Sport Team WRT.

I 2015 vandt Audi Nürburgring 24 timers løbet og havde på podiet ved Spa 24 timers løbet.

Kørersammensætningen bliver i 2016 lettere tilpasset, men målene er stadig det samme. At vinde løbene.

Til løbet på Nordsløjfen 28.-29. Maj fortsætter de 3 vindere af løbet i 2015, Christopher Mies, Nico Müller, Laurens Vanthoor samt Pierre Kaffer, som erstatter Edward Sandström hos Audi Sport Team WRT. Hos Audi Sport Team Phoenix bliver det Christopher Haase, René Rast, Frank Stippler og Markus Winkelhock som bliver de 4 kørere.

Der kommer også et dansk islæt hos Audi Sport Team Phoenix. Anders Fjordbach skal køre hele VLN serien sammen med Frank Stippler, og til 24 timers løbet skal han også dele bil med Stippler, samt 2 andre kørere som vil blive annonceret på et senere tidspunkt.

Til 24 timers løbet på Spa 30.-31. Juli flytter holdene lidt rundt på kørerne. Mies, Stippler og Winkelhock kommer til at sidde i Audi Sport Team Phoenix R8 LMS GT3 bilen, mens Rast, Müller, Kaffer og Vanthoor starter for Audi Sport Team WRT. I WRT’s anden bil starter Edward Sandström, Stuart Leonard, Frédéric Vervisch og Robin Frijns.

Audi R8 LMS #2 (Audi Sport Team WRT), Nico Müller/Stéphane Ortelli/Frank Stippler, Audi R8 LMS #5 (Audi Sport Team Phoenix), Christian Mamerow/Christopher Mies/Nicki Thiim, Audi R8 LMS #6 (Audi Sport Team Phoenix), Marcel Fässler/André Lotterer/Mike Rockenfeller, Audi R8 LMS #1 (Audi Sport Team WRT), René Rast/Laurens Vanthoor/Markus Winkelhock
Photo: AUDI AG

Relaterede nyheder