BOSS GP afsluttede med Formel 1 kører som vinder

BOSS GP afsluttede sæsonen den 9. oktober på den Italienske Imola bane.

Mesterskabet blev afgjort ved seneste afdeling i Brno, og derfor stillede årets mester Ingo Gerstl ikke til start. Istedet gav det andre muligheder for andre faste kørere til at stjæle noget af opmærksomheden.

Troede de…

Der var nemlig flere nye kørere med i serien denne gang. En af dem var den tidligere Formel 1 kører Tarso Marques, som stillede op i en Benetton B197. Han var totalt dominerede i træningen, kvalifikationen og løb 1. Løb 1 blev kørt på en regnvåd bane, så det gjalt om at balancere bilen i svære konditioner. Næstbedste mand i heat 1 i Open kategorien blev Peter Milavec i hans Panoz DP01 – Champcar foran Frits Van Eerd i hans Minardi PS04B – F1.

Armando Mangini Photo: JJ Media
Armando Mangini
Photo: JJ Media

I Formula klassen var Luis Michael Dorrbecker sejrherre i en Lola – B05/52  foran Chris Höher i en Dallara – GP2 og Mahaveer Raghunathan i en Lola – B05/52.

Til løb 2 var banen tørret op, og her skete der noget helt uventet. Luis Michael Dorrbecker i en Lola – B05/52 vandt løbet generelt selvom han deltager i Formula klassen. Han henviste Frits Van Eerd i Minardi PS04B – F1 til andenpladsen. Tarso Marques sluttede 2’er i Open klassen foran Peter Milavec i Panoz DP01 – Champcar. Phil Stratford i Dallara – GP2 sluttede 2’er i Formula klassen mens debutanten Philipp Sager i Lola – B05/52 sluttede 3’er.

Danske Jens Renstrup var ikke til start denne weekend.

Luis Michael Dorrbecker Photo: JJ Media
Luis Michael Dorrbecker
Photo: JJ Media

Weekendens resultater betød at mesteren i Open klassen blev Ingo Gerstl foran Peter Milavec og Frits Van Eerd, mens mesteren i Formula klassen blev Christopher Brenier foran Luis Michael Dorrbecker og Salvatore De Plano.

Nu går BOSS GP på vinterferie. Flere af kørerne har meldt at der er nogle nye biler på vej ind i garagerne, så det bliver spændende at se hvad der triller ud på banen næste år.

Relaterede nyheder