Kimiläinen og Webb bliver elektriske kørere

Emma Kimiläinen og Oliver James Webb er de næste 2 kørere som er annonceret til Electric GT Championship.

Dermed er 13 af de 20 biler nu besat med kørere i de nye Tesla Model S P100D racere.

Oliver James Webb, eller ofte bare omtalt som Olli Webb, har kørt mange forskellige formelklasser, hvor han bl.a. blev 3’er i det Britiske Formel 3 mesterskab. De seneste sæsoner har han kørt for Team Bykolles Racing i FIA WEC med deres LMP1 racer.

Emma Kimiläinen and Oliver James Webb
Photo: Electric GT Championship

Finske Emma Kimiläinen var et ungt og lovende formel talent for 10 år siden, og efter at have givet baghjul til mange kørere i Formel Ford, tog hun til ADAC Formula Masters i Tyskland og derefter Formula Palmer Audi, hvor heldet og budgettet slap op. I 2014 fik hun tilbud om at køre i STCC i Sverige, hvor hun så har kørt siden.

Vi forventer endnu flere nyheder fra Electric GT Championship i de kommende dage.

Relaterede nyheder