Næsten 200 biler til sæsonstart

Der kommer næsten 200 biler til start ved VLN åbningsløbet på Nürburgring Nordschleife i morgen.

VLN serien er en blanding af næsten alle typer biler, som kan køre ræs. De hurtigste biler er GT3 biler, som kan køre banen rundt på under 8 minutter, mens de langsommste biler kører næsten 4 minutter langsommere. Det er vel og mærke i tørvejr, hvilket ikke altid er det vejr som er i Eifel bjergene. Det er ofte set at afviklingen af løbsdagen måtte ændres på dagen, da tyk tåge har lagt rundt på hele eller nogle dele af banen – og er der et sted man ønsker fuld sigtbarhed, er det i gennem Det Grønne Helvede.

Der er 34 biler med i SP9 klassen, som er for GT3 biler. Det er her at BMW, Porsche, Audi, Ferrari, Nissan, Bentley, Lamborghini og Mercedes kommer med deres mere eller mindre fabrikshold. Fabrikskørere er strøet ud med rund hånd mellem bilerne, hvor navne som Rene Rast, Jörg Bergmeister, Jörg Müller, Tom Coronel, Markus Winkelhock, Timo Scheider, Antonio Felix Da Costa og Bernd Schneider blot er nogle af navnene som springer i øjnene.

Men BMW leverer også hele 22 biler til BMW M235i Racing Cup, ligesom TCR klassen på 8 biler er en blanding af Audi, Peugeot, Volkswagen og Seat.

Photo: VLN Presse

Toyota er også rigt repræsenteret i TMG GT 86 Cup, hvor 9 biler er til start. Opel Astra OPC Cup har 5 biler med, hvor den tidligere motorsportschef for Opel, Volker Strycek har sønnen og datteren med i en bil.

Det er dog ikke kun i den bil at Volker Strycek sidder – han sidder selvfølgelig også bag rattet i den legendariske Opel Manta med rævehalen på antennen. Bilen har efterhånden kørt så mange kilometer på Nordschleife som visse gadebiler når at køre ude i virkeligheden.

Der er i alt 25 klasser med i løbet, så det bliver alt for kompliceret at gennemgå alle de spændende biler.

Løbet bliver startet i 3 grupper alt efter hvor hurtige at bilerne har kørt i kvalifikationen.

Det hele afvikles på 1 dag, hvor kvalifikationen køres om formiddagen, hvorefter der køres 4 timer om eftermiddagen.

Eneste Danske deltagere er aktuelt Nicolaj Møller Madsen og Kasper H. Jensen – men måske kommer der flere til i løbet af sæsonen.

Vi kan kun opfordre til at tænde for live stream på www.vln.de i morgen, hvor der både vil være Tysk og Engelske kommentatorer. Det grønne flag bliver givet klokken 12.00 – men opvarmningsomgangen starter 20 minutter før, da bilerne jo lige skal have krydset lidt over 20 kilometer, inden at de er tilbage ved startlinien!

Relaterede nyheder