RLR MSport stiller op i Road To Le Mans løbet

I sidste uge skriv vi at RLR MSport havde valgt at hoppe af reservelisten til 24 timers løbet på Le Mans.

I stedet har de nu offentliggjort at deres ELMS kører kombination med Morten Dons og John Farano skal dele Ligier JS P3 Nissan raceren med nummer 15 i Road To Le Mans løbet lørdag formiddag.

RLR MSport
Photo: JJ Media

Søsterbilen med nummer 14 skal efter planen også køre løbet, hvor Dons og Farano’s holdkammerat i ELMS serien, Alex Kapadia, er førstekører på bilen. Hans normale holdkammerat i Michelin Le Mans Cup, som Road To Le Mans løbet er en del af, Ross Warburton kan iflg Kapadia ikke køre det løb, og hvis det holder vand, så bliver det næppe noget problem at sælge sædet til anden side – det er jo trods alt den komplette Le Mans bane at der køres på, og den mulighed har man kun 1 gang om året.

Næste gang at Dons, Farano og Kapadia skal dele bilen i 2. afdeling af ELMS serien er 14. maj på Monza, hvor Kapadia og Warburton også skal deltage 1. afdeling af Michelin Le Mans Cup.

Relaterede nyheder