Glickenhaus tager Pole Position til N24

Glickenhaus snuppede Pole Position foran alle de store bilmærker, da der blev kørt Top 30 kvalifikation her til aften til 24 timers løbet på Nürburgring.

Glickenhaus SCG003C bil nummer #704 med Jeff Westphal tog fusen på fabriksholdene, her i blandt Audi.

Land Motorsport #29 med Connor De Phillippi havde ellers længe Pole Position, men det tyske mærke blev slået af det amerikanske privathold, i deres specialbyggede SP-X bil.

Audi satsede ellers så hårdt på Pole Position, at det traditionelle Michelin havde valgt at droppe samarbejdet i kvalifikationen, og i stedet havde sat Dunlop dæk på alle bilerne!

Det er helt sikkert noget som det tyske mærke med de 4 ringe ikke synes godt om, da deres GT3 bil kører med i SP9 klassen, som ellers skal være den hurtigste klasse.

Der er dog SP-X klassen, for biler som ikke passer ind i nogle af de andre reglementer. Her deltager bl.a. Glickenhaus bilerne samt en Renault RS01, som heller ikke passer i andre klasser.

Audi Sport Team WRT #9 med Robin Frijns var 3. hurtigst foran Wochenspiegel Team Monschau Ferrari #22 kørt af Jochen Krumbach.

Glickenhaus #704 & Bentley #38
Foto: Gruppe C Photography

Bedste Mercedes var Mercedes-AMG Team Black Falcon #3, men de starter blot fra 7. position. Lige bag dem er bedste Porsche i form af Manthey Racing #59.

Kvalifikationen blev noget af en skuffelse for BMW. BMW Team Schnitzer #43 var deres bedste bil på 10. pladsen, mens næstbedste BMW var Schubert Motorsport GmbH #20 som 17’er.

Bentley kom ind på 13. pladsen med deres Bentley Team Abt #38 og var derved dårligst af alle de store mærker.

Der er dog den lille finte at der stadig er mulighed for arrangørerne at kunne justere på BOP inden løbet, så måske er det taktik fra visse af mærkerne, at holde lidt tilbage i top 30 kvalifikationen, og så håbe på at de ikke bliver straffet inden løb.

Vi får at se i morgen, når det grønne flag gives lørdag eftermiddag 15.30 lokaltid.

Der er for øvrigt også flere danske kørere med i løbet.

Claus Grønning deltager i en Renault Clio Cup bil med nummer 127, og starter 4’er i SP3 klassen.

Niels Borum kører i en Securtal Sorg Rennsport BMW 335 i #39 i SP 8T klassen. De fik dog ikke sat nogen tid i kvalifikationen, da bilen kørte i autoværnet allerede på ved ud af pitten. Derfor skal de håbe på en dispensation for at starte løbet i morgen.

Kasper H. Jensen kører for Walkenhorst Motorsport #237 i en BMW M235i Racing og starter som nummer 6 i Cup 5 klassen.

Nicki Thiim deltager i SP8 klassen for Aston Martin Lagonda i en Aston Martin GT8 #7. De starter nummer 2 i klassen.

Michael Christensen deltager i SP9 med for Frikadelli Racing Team i en Porsche 911 GT3 R. De starter løbet som generel 30’er.

Sidst men ikke mindst har vi Nicolaj Møller Madsen i Phoenix Racing #5 i en Audi R8 LMS. Han skal starte løbet som generel 6’er, så det bliver spændende at følge hans færd.

Relaterede nyheder