BMW vs Porsche vs Mercedes vs Ferrari

Det bliver en kamp mellem kun 4 af de store mærker, når VLN4 skal køres i morgen lørdag.

Der er slet ingen Audi’er på startlisten i SP9 klassen, som er klassen for de hurtige GT3 biler. I stedet er der hele 5 BMW’er, 4 Porsche’r, samt en enkelt Ferrari og en Mercedes. Dermed ikke sagt at det bliver noget nemt 4 timers løb. Der vil med sikkerhed bliver masser af kamp mellem bilerne.

Sidste gang var det nemlig feltets eneste Stejlende Hingst der slog alle de tyske maskiner, og mon ikke at det er derfor at BMW og Porsche har skruet op på kørersiden…

Jörg Müller og Step Dusseldorp skal køre Falken Motorsports BMW M6 GT3 #3, mens Romain Dumas og Richard Lietz skal køre Porsche 911 GT3 R #911 for Manthey Racing.

VLN3 Start
Photo: Jan Brucke/VLN

I alt 149 biler er på startlisten, hvor V4 og Cup5 er de to største klasser. V4 klassen er fyldt med BMW 325 i både e90 og e46 udgaver samt en enkelt 328. Cup5 klassen er BMW M235i Racing Cup bilerne, hvor hele 15 biler vil levere tæt ræs.

SP9 bilerne kan dog godt få konkurrence fra SPX bilen Renault R.S.01 #55, der kom hjem på 3. bil ved VLN3, men grundet en tidsstraf, blev sendt tilbage på 7. pladsen.

Denne lørdag er der desværre ikke nogen danskere tilmeldt løbet.

Løbet kan følges på Radiolemans.com hvor der fra klokken 11.15 vil være både live video stream samt kommentatorer med engelsk tale. Og er man mere til de originale tyske kommentatorer, har de også en live video stream på VLN.de

Relaterede nyheder