Drugovich dominerede i løb 2

Felipe Drugovich startede løb 2 på Oschersleben fra Pole Position foran Marcus Armstrong og Fabio Scherer.

Drugovich fik en fantastisk start og havde med det samme et stort forspring til forfølgerne.

Laurin Heinrich havde en vild tur gennem græsset i sving 3 på første omgang, inden at Tom Beckhäuser havde en endnu vildere snurretur på 2. omgang. Begge kunne dog fortsætte, uden at have ramt noget.

Halvvejs i løbet havde Kami Laliberte en tur af banen, og faldt derfor endnu en gang ud af top 10, ligesom han gjorde i løb 1.

Fabio Scherer forsvarede sig med næb og klør i forhold til Jonathan Aberdein. Aberdein oversatsede, og satte bilen af i sving 1. Men derfor kunne Scherer ikke slappe af, for det betød blot at Juan Manuel Correa, Nicklas Nielsen og Juri Vips kom helt op i nakken på Schweizeren.

Felipe Drugovich – start Race 2
Photo: ADAC Motorsport

Det blev dog slutresultatet, med Drugovich foran Armstrong og Scherer.

Frederik Vesti startede 15’er og efter en god start, hvor han vandt et par placeringer, og kort tid før løbet afslutning, også avancerede til 12. pladsen.

Nicklas Nielsen startede løbet som 5’er og sluttede som 5’er.

Løb 3 skal køres søndag klokken 11.05.

Relaterede nyheder