Norsk sejr på Spa

Dennis Olsen tog en start-mål sejr da 7. afdeling af Porsche Mobil 1 Supercup blev kørt på Spa Francorchamps.

Den norske Porsche-Junior kører tog sæsonens anden sejr, i et løb hvor han slog italienske Mattia Drudi og tyske Michael Ammermüller.

Bag dem var der mere kamp om pladserne, hvor Matt Campbell tabte flere pladser på grund af at han kom for langt ud i sving 1.

Drudi forsøgte en udbremsning af Olsen for enden af den lange Kemmel Straight på første omgang, men italieneren forbremsede sig, og måtte afgive pladsen igen.

Photo: Porsche Motorsport

Dan Cammish og Nick Yelloly havde en tæt kamp om 4. pladsen, inden at Yelloly lavede en fejl, og i stedet blev snydt af Robert Lukas.

Cammish pressede hårdt på Ammermüller over de sidste par omgange, men uden at komme forbi.

Mikkel O. Pedersen startede fra 15. pladsen, og det lykkedes at vinde en placering, så han fuldførte løbet i 14. position. Undervejs havde han en hård duel med Tom Sharp, hvor de to kørte og bankede skærme gennem flere sving.

Søndag formiddag bliver weekendens andet løb kørt.

Relaterede nyheder