Mange ændrede kører line-ups i ADAC GT Masters

Der er en mange ændrede kører sammensætninger denne weekend i ADAC GT Masters.

Den 6. løbsweekend i 2017 sæsonen skal køres på Sachsenring nær Chemnitz, og grundet datosammenfald med mange andre serier, ser vi en masse nye kørere på startlisten.

Mesterskabsførende Jules Gounon får denne weekend Renger Van Der Zande tilbage i Callaway Competition Corvette #77. Duoen vandt søndagsløbet i Zandvoort tidligere på sæsonen.

Hos BMW Team Schnitzer får østrigeren Philipp Eng hollænderen Nick Catsburg med i BMW M6 GT3 raceren, da Ricky Collard har travlt andetsteds.

De største ændringer kommer hos Mücke Motorsport. Jamie Green og Alessio Picariello erstatter Markus Winkelhock og Filip Salaquarda i den orange Audi R8 LMS #24.

BWT Mücke Motorsport #25 & #26, Mercedes-AMG Team Zakspeed #20, YACO Racing #50
Photo: Gruppe C Photography

I den lyserøde Audi R8 LMS #25 skal den faste mand Mike-David Ortmann køre sammen med Filip Salaquarda, som er hoppet over fra #24. Frank Stippler kører normalt i #25, men han skal ligesom Winkelhock deltage i Blancpain mesterskabet.

Lucas Auer og Sebastian Asch skal køre i den lyserøde Mercedes-AMG GT3 #26. Auer skal erstatte Stefan Mücke, som er i USA for at køre i FIA WEC for Ford Chip Ganassi Team UK.

Nicolai Sylvest er igen til start i Mercedes-AMG Team Zakspeed #20 sammen med Nikolaj Rogivue. Duoen har ikke haft meget held i denne sæson, hvor deres bedste løbsresultat er en kedelig 13. plads. Teamet var på podiet to gange i løbet af 2016 sæsonen, men har slet ikke kunne få det til at fungere i 2017 sæsonen. Men vi krydser fingre for at det endeligt lykkedes for det dansk/svenske makkerpar.

Løbene køres lørdag 13.15 og søndag 13.08.

Relaterede nyheder