Ny Formel E support serie i Sæson 5

Jaguar har skabt verdens første racerserie baseret på produktionsbiler. Jaguar I-PACE eTROPHY bliver en supportserie for FIA Formula E Championship og skal køre på de samme weekender på de samme bybaner, startende i slutningen af 2018.

Mesterskabet bliver baseret på Jaguars første batteridrevne bil – Jaguar I-PACE, og det kommer til at gå i spænd med lanceringen af Performance SUV modellerne, der kommer på markedet i slutningen af næste år. Op imod 20 modificerede elektriske I-PACE racerbiler, på nøjagtig samme bane som Formel E, med en træning og en kvalifikation, og herefter et 30 minutters løb.

Derudover tilbyder den nye serie en komplet “Arrive and Drive” løsning for 20 kørere til hver event, inklusiv professionel teknisk support, reservedele og udstyr. De tekniske specifikationer, kalenderen og startgebyrer bliver offentliggjort i 2018, da lokationer og kalenderen først skal godkendes af FIA.

Jaguar Land Rover Special Vehicle Operations (SVO) i Warwickshire, UK, skal bygge racerbilerne. “Jaguar vendte tilbage til racing i 2016 med missionen “Kør ræs til at udvikle”. Men lanceringen af Jaguar I-PACE eTROPHY har vi involveret os yderligere i batteridrevne køretøjer, international motorsport og Formel E. Vi har altid sagt at vi gerne vil fremvise vores elektriske teknologier på banen – dette er beviset.”

Jaguar I-PACE eTROPHY får 20 Jaguar I-PACE performance SUV biler på gridden i slutningen af 2018. Photo: Panasonic Jaguar Racing

“Jeg ser frem til at se en startgrid fyldt med Jaguar I-PACE racere i slutningen af 2018, kort tid efter at den første Jaguar I-PACE er på vejene rundt i Europa. Denne innovative serie vil viderebringe elektrisk teknologi i vores fremtidige gadebiler og gavne vores kunder,” sagde Gerd Mäuser, formand for Jaguar Racing.

“Jaguar har været en kærkommen tilføjelse til Formel E, og er gode til at reklamere for elektrisk ræs. Jeg er glad for, udover at have Panasonic Jaguar Racing teamet på vores Formel E grid, også at kunne tilføje dette til vores tidsplan på løbsweekenderne – denne helt nye supportserie til sæson 5″

“Jaguar I-PACE eTROPHY vil give mere underholdning for fans i mellem de andre kørsler på banen, og vil blive endnu et bevis på, hvor langt at batteri teknologien er kommet, og spændende elektriske præstationer. Jeg håber at Jaguar vil give mig lov til at tage min køredragt og hjelm med… og måske hoppe bag rattet mig selv!” tilføjede Alejandro Agag, grundlænger og chef for Formel E.

Annonceringen kommer i kølvandet på at den Britiske regering har offentliggjort at alt salg af benzin og diesel biler bliver forbudt fra 2040, og bekræfter Jaguar Land Rovers retning imod elektrificering – fra 2020 bliver alle nye model serier elektriske, med enten hybrid eller batteri teknologi.

 

Original artikel oversat af Jens Jensen

Relaterede nyheder