2 nye private LMP1 hold i 2018

FIA World Endurance Championship har startet ugen på den bedst tænkelige måde, hvad angår fremtiden for serien.

I går annoncerede European Le Mans Series holdet DragonSpeed at de planlægger at deltage i den kommende 2018/19 sæson i en LMP1 bil med Henrik Hedman og Ben Hanley bag rattet. Teamet har endnu ikke lagt sig fast på en konstruktør, og heller ikke en 3. kører i bilen. Der er den lille ekstra krølle på sagen, at Hedman aktuelt kun er Bronze kører, og man skal som minimum være Sølv kører for at må deltage i LMP1. Men det er nok væsentlig nemmere at blive opgraderet end at blive nedgraderet – især når man står og vifter med en kontrakt på en LMP1 bil foran næsten på ACOs panel.

I dag har FIA WEC holdet CEFC Manor TRS Racing annonceret at de også stiller til start med en LMP1 bil i 2018/19 sæsonen. Bilen bliver en Ginetta, men det endelige motorvalg er endnu ikke foretaget. Teamet annoncerede ikke noget omkring kørere på bilen. Teamet har har været igennem en stor mængde kørere, siden at de startede i LMP2 i 2016. Formel 1 kørere som Vitaly Petrov og Jean-Eric Vergne arbejder for holdet i år, mens Roberto Merhi, Will Stevens, Antonio Pizzonia, og Shinji Nakano sad i bilerne i 2016.

CEFC Manor TRS Racing LMP1 graphic

Mens svingdøren slet ikke stod stille hos teamet i 2016, har kørersammensætningen i #25 været helt fast gennem hele 2017. I #24 har man dog kørt med en før- og efter Le Mans sammensætning, hvor kun Jean-Eric Vergne har været konstanten – på nær Nürburgring afdelingen, som han måtte springe over på grund af sine Formel E forpligtelser.

Derfor ser LMP1 klassen virkelig ud til at live op igen, efter at mange folk havde givet den dødsstødet, efter Porsches annoncerede exit. Nu har vi disse to biler på banen, foruden Bykolles stadig bygger videre på deres, samt den nye SMP/Dallara bil. Derudover har Ginetta fabrikken oplyst at de har solgt 3 biler. Om CEFC Manor TRS bilen er en af de tre, eller om der er flere på vej, må de kommende uger vise.

Mon ikke at alle som møder op med en LMP1 bil til 2018/19 får automatisk adgang – for man skal huske på, at man først skal udtages, før at man officielt kan kalde sig FIA WEC deltager. Men efter en sæson med blot 26 biler gennem hele sæsonen, og med mindst to biler som forsvinder til den kommende sæson, er der masser af pladser til nye biler og hold.

Relaterede nyheder