Brødrepar til start på Daytona

Når testkørslerne til Daytona 24 timers løbet starter på fredag, bliver det med to brødre i en af racerbilerne.

Storebror Kelvin van der Linde får lillebror Sheldon med i den hvide og grønne Montaplast by Land-Motorsport Audi R8 LMS #29, mens de to andre Audi eksperter Christopher Mies og Jeffrey Schmidt skal støtte dem gennem 24 timers løbet.

Teamet debuterede på Daytona banen i WeatherTech SportsCar Championship 2017, hvor de sluttede på andenpladsen, blot 0,293 sekund fra sejren i GTD klassen.

Montaplast by Land-Motorsport Audi R8 LMS
Photo: Ferdi Kräling Motorsport-Bild GmbH

Teamet var tilbage i USA igen til Petit Le Mans i oktober, hvor de præsterede noget helt fantastisk. Dagen startede med en sejr i DMV GTC løbet på Hockenheim. Få timer senere vandt teamet også i VLN på Nürburgring og sluttede dagen af med at vinde 10 timers løbet Petit Le Mans.

Peggy Sue, som holdet har døbt bilen der skal bruges til Daytona 2018, var også bilen som vandt Petit Le Mans 2017. Alle 4 kørere er også velkendte hos Land Motorsport, men de har bare ikke sat i samme bil, på samme tid. Mies og Sheldon van der Linde var også blandt de vindende kørere ved Petit Le Mans.

Testkørslerne starter fredag og slutter igen søndag, inden at 24 timers løbet køres den 27.-28. januar.

Relaterede nyheder