Jose Maria Lopez erstatter Neel Jani

Dragon Racing har erstatningen for Neel Jani i FIA Formula E Championship klar.

Det bliver argentinske Jose Maria Lopez, der kørte for DS Virgin Racing i 2016/17 sæsonen. Planen er at Lopez skal køre resten af sæsonen for teamet.

Tidligere på ugen offentliggjorde Jani bruddet med teamet, men der var ikke nogen direkte reaktion fra dem. Rygterne omkring Lopez startede dog kort tid efter Janis udmelding, og i dag blev det så endeligt.

Jose Maria Lopez
Photo: Patrik Lundin/LAT/Formula E

Lopez sluttede på podiet to gange i sin debutsæson i Formel E, men haltede generelt efter holdkammerat Sam Bird. Han sluttede dog adskillige placeringer foran sin kommende holdkammerat, Jerome D’Ambrosio. Så det bliver en interessant kamp at følge.

Sæsonens 3. afdeling af FIA Formula E Championship 2017/18 skal køres næste weekend i Marrakesh, Marokko.

Relaterede nyheder