Kaltenborn starter nyt Formel 4 hold

Når ADAC Formel 4 og Italiensk Formel 4 sæsoner starter om 2 måneder, bliver det med et helt nyt hold på startgridden.

Den nu tidligere Sauber Formel 1 teamchef Monisha Kaltenborn har sammen med Emily Di Comberti det nye hold KDC Racing.

Holdet får base i Montmelo, i industriparken lige ved siden af Circuit de Catalunya. Derfor kan holdet tilbyde de perfekte testmuligheder for unge talenter forud for deres debut, samt udvikling af dem, i løbet af sæsonen.

Teamet kommet til at bestå af folk med erfaring fra bl.a. Formel 2, GP3 og World Series Formula V8 3.5, og med Kaltenborns næsten 20 år lange erfaring fra Formel 1, vil der være en masse viden omkring motorsportsverdenen på holdet.

Graphics: KDC Racing

Holdet har endnu ikke offentliggjort nogle kørere, men mon ikke at vi kan forvente mindst et kvindelig islæt på holdet. Kaltenborn er tidligere medlem af FIA Women in Motorsport Commision, der prøver på at få flere kvinder ind i motorsport, så hun vil sikkert forsøge at bidrage med dette, såfremt at den rigtige kører er parat.

KDC (Kaltenborn Di Comberti) Racing har ikke offentliggjort hvor mange biler de kommer til start med. Nogle hold i ADAC Formel 4 er bare 1-bils hold, så det er bestemt også en mulighed, selv om de formentlig vil forsøge at få mindst to biler på banen, så de to kørere kan spejle sig i hinanden, og holdet får dobbelt så meget data, til opsætningen af bilen.

ADAC Formel 4 sæsonen starter med fælles testdage i Oschersleben den 26.-28. marts, inden at sæsonen for alvor starter den 13.-15. april på den samme bane.

Relaterede nyheder