DTM med ny fast starttid – på nær…

DTM serien har annonceret nogle småændringer til 2018 sæsonen.

Der er kommet ny tv-aftale for serien, så den fremover bliver vist på SAT.1 i Tyskland, i stedet for ARD, og det giver også en ændring i starttiderne på løbene.

Fremover bliver alle løbene startet klokken 13.30. På den måde har tv kanalerne mulighed for bedre planlægning af deres tv programmer gennem hele sæsonen, hvor starttiderne har været alt fra 13.30 til 18.25.

Der er dog ikke nogen regel uden undtagelser. Finaleløbet på Hockenheim i oktober måned bliver startet klokken 15.05, så det kommer til at ligge som weekendens sidste løb. Dermed kan tilskuerne inviteres ind på banen, så de kan fejre mestrene foran podiet som hidtil. Det vil ikke være muligt på de andre løbsdage, da nogle af supportklasserne skal have deres sidste løb efter DTM løbenes afslutning.

Photo: JJ Media

Og så er der en udtagelse mere. Ved begge løb på Misano banen i Italien skal der køres om aftenen – eller hvad nogen måske vil betegne som natten. Løbene starter først 22.20, og dermed får DTM deres første løb i mørke nogensinde. Banen har lys, så der bliver ikke nogen problemer med sigtbarheden. DTM bilerne har kun styling lys på bilerne, og ikke nogle egentlige kraftige forlygter.

Løbene i England på Brands Hatch køres 12.30 lokal tid, og derved fortsat 13.30 centraleuropæisk tid.

Gennem de seneste mange sæsoner har DTM kørte et forkortet banelayout, når de har besøgt Lausitzring. Det var for at tilskuerne skulle se bilerne flere gange, Men til gengæld har den forkortede version gjort banen meget snørklet, og derved ikke så nem at overhale på. Ved at hoppe tilbage til den lange baglangside, som er en del af ovalen, får bilerne nu to ekstra langsider, der forhåbentlig hjælpe til flere overhalinger.

DTM sæsonen starter på Hockenheim den 5. maj.

Related posts