BWT Mücke Motorsport melder tre ens

BWT Mücke Motorsport melder klar til start på ADAC GT Masters 2018 med tre ens biler.

Holdet har traditionelt set været et Mercedes hold, men i 2017 sneg der sig to Audi R8 LMS racere ind på værkstedet, som holdet bl.a. kørte med i ADAC GT Masters, også udvalgte VLN løb.

I år har de skubbet Mercedes-AMG GT3 raceren til side, og i stedet anskaffet sig en 3. Audi.

Stefan Mücke skal dele den ene bil med Jeffrey Schmidt, der kørte for Montaplast by Land Motorsport i foregående sæson. Der bliver enkelte afdelinger, som Mücke ikke kan deltage i grundet sit FIA WEC program med Ford Chip Ganassi Team UK, men her hopper Audi fabrikskører Jamie Green så i bilen.

BWT Mücke Motorsport Audi R8 LMS
Graphics: Mücke Motorsport/Berzerkdesign

Christopher Haase skal dele den anden bil med Ricardo Feller. Haase er også tidligere Montaplast by Land Motorsport kører, mens Ricardo Feller kørte for Audi Sport racing academy i 2017. Haase er faktisk den første ADAC GT Masters mester tilbage i 2007, så han har masser af viden at dele med den kun 17 årige Schweizer.

Den tredje bil skal køres af Markus Winkelhock og Mike David Ortmann. Begge kørere var en del af BWT Mücke Motorsport i 2017, men her kørte de i hver deres Audi.

Dermed satser holdet på en “gammel” og en ung kører i hver bil, og der er ikke nogen klar favorit blandt de tre biler, men alle kombinationer ser umiddelbart lige stærke ud.

Mücke/Schmidt skal køre den lyserøde #26, Haase/Feller den anden lyserøde #25, mens Winkelhock/Ortmann skal køre i den orange kfzteile24 bemalede Audi R8 LMS GT3.

Holdet har dermed alt på plads forud for testkørslerne i den kommende uge i Oschersleben.

Relaterede nyheder