ByKolles Racing Team bekræfter kørerne til Åbningsløbet

ByKolles Racing Team har bekræftet kørerne til FIA World Endurance Championship løbet på Spa Francorchamps om 2 uger.

Åbningsløbet blev kørt af Oliver James Webb, Dominik Kraihamer og Tom Dillmann.

Disse tre var også i bilen i forbindelse med Prologen på Paul Ricard for to uger siden, hvor især Dillmann fik rigtig mange omgange i bilen.

Webb og Kraihamer har været med i programmet de seneste par år, mens Dillmann indtil videre har haft 3 starter i FIA WEC med Signatech Alpine og ESM LMP2 holdene.

Den unge franskmand har kørt næsten alt indenfor formelbiler, da han har været hele turen fra Formel Renault 1.6 via 2.0, Formel 3, GP3, GP2 Formel Renault 3.5 samt en halv sæson i Formel E. Dertil har han leget med lidt Porsche Supercup, ADAC GT Masters og Blancpain løb, for også at have kørt med tag på.

ByKolles Racing Team #4
Photo: JJ Media

ByKolles Racing Team stiller igen til start med deres ENSO CLM P1/01 med Nismo motoren, som også blev brugt i Nissans LMP1 bil for 3 år siden på Le Mans. Holdet har siden sidste sommer videreudviklet på bilen, og fået kørt en masse testkilometer.

Det blev til 331 omgange i forbindelse med Prologen. Dillmann kørte 133 af disse, mens Kraihamer fik 63 og Webb fik 53. Derudover havde holdet også inviteret Rene Binder og Kang Ling med til testen, der kørte henholdsvis 50 og 32 omgange. Der er snak om en evt. ByKolles Racing Team bil nummer to efter Le Mans i år, og der er Binder og Ling mulige kandidater.

FIA World Endurance Championship 2018/19 sæsonen starter på Spa Francorchamps med første løb den 5. maj.

Relaterede nyheder