CEFC TRSM Racing ansætter Le Mans vinder

CEFC TRSM Racing får en Le Mans vinder med på holdet, når FIA World Endurance Championship 2018/19 sæsonen starter om 2 uger på Spa Francorchamps.

Oliver Turvey skal dele bil #6 med Oliver Rowland og Alex Brundle, der allerede blev annonceret før Prologen for to uger siden.

Turvey vandt 24 timers løbet på Le Mans i 2014 med JOTA Sport, hvor kom med på et afbud i allersidste øjeblik. Planen var at JOTA Sport skulle have kørt Le Mans med nybegynder Harry Tincknell, Simon Dolan og Marc Gene, men Gene blev kaldt tilbage af Audi Sport, da Loic Duval havde et voldsomt uheld i onsdags træningen, og derved ikke kunne starte løbet.

Turvey havde allerede erfaring med JOTA bilen fra 2013, så han var et naturligt valg for holdet – og heldigvis vandt de LMP2 løbet.

CEFC TRSM Racing #6
Photo: JJ Media

Sidenhen har Turvey bl.a. kørt Super GT i Japan, inden at han hoppede med for Formel E, hvor han nu har kørt tre en halv sæson for NIO holdet. Derudover har han været tilknyttet McLaren som test- og reservekører, og har brugt utallige timer i simulatoren i Woking.

Selvom Oliver Turvey ikke får mange omgange i bilen inden debuten på Spa, har han bevist gang på gang, at han ikke behøver meget tilvending til nye racerbiler. Og med to så gode holdkammerater som Rowland og Brundle, skal de tre unge englændere helt sikkert hurtigt komme op i fart. Så er det bare at krydse fingre for at bilen kan holde sig ude af garagen.

CEFC TRSM Racing stiller op med to helt nye Ginetta G60-LT-P1 Mecachrome i LMP1 klassen, hvor de skal kæmpe mod 8 andre LMP1 biler i denne sæson.

Relaterede nyheder