Historie skrevet i Zürich

Der blev skrevet historie, da ABB FIA Formula E Championship kørte det første motorløb i Schweiz i 64 år.

Landet har haft forbud mod motorsport siden den tragiske ulykke på Le Mans i 1955, men for to år siden lukkede de op for motorsport igen.

Mitch Evans havde taget Pole Position foran Andre Lotterer og Sam Bird. Jerome D’Ambrosio havde kvalificeret sig 4’er foran sidste sæsonens mester, Lucas Di Grassi. Det var ikke kun første Pole for Evans men også for Panasonic Jaguar Racing i Formel E.

Jean-Eric Vergne havde muligheden for en matchbold, men han skulle starte løbet helt nede fra 17. startposition! Dermed havde Bird en gylden mulighed for at gøre et stort indhug i føringen.

Mitch Evans
Photo: ABB FIA Formula E

Starten forløb fint for alle kørerne, som mere eller mindre beholdt deres positioner.

Der var dog problemer for Daniel Abt senere på første omgang, da han blev ramt bagfra af Nelson Piquet Jr. Derved mistede Abt bagvingen, og Piquet Jr. knækkede frontvingen. De to kørere fortsatte dog ude på banen, da bilerne stadig kunne køre ok, men blev senere kaldt ind af løbsledelsen, for at få de defekte dele skiftet ud.

Lucas Di Grassi kom op på 4. pladsen på løbets anden omgang, da han dykkede forbi Jerome D’Ambrosio. Få sving senere kom Buemi også forbi D’Ambrosio.

Edoardo Mortara var den første mand der udgik i løbet, da han knækkede baghjulsophænget henover en curb.

Jean-Eric Vergne havde i løbet af de første 11 omgange fået arbejdet sig op på 10. pladsen, og det endda med mere strøm i reserve end kørerne omkring ham.

Daniel Abt, Lucas Di Grassi og Sebastien Buemi var de 3 kørere der fik Fan Boost i dagens løb.

Di Grassi bremsede sig forbi Bird en tredjedel inde i løbet, og satte herefter jagten på Lotterer på P2. Omgangen efter kom han også forbi Lotterer, så Evans var den eneste mand foran ham på banen. Det hul blev lukket på blot en omgang, hvorefter han blæste forbi ham ude på langsiden.

Jerome D’Ambrosio
Photo: ABB FIA Formula E

Jean-Eric Vergne og Felix Rosenqvist snittede hinanden på vej ind i Sving 1, hvilket sendte Rosenqvist ind i muren.

Vergne derimod kunne fortsætte uden problemer, og fik endda også overhalet D’Ambrosio, inden at der kom Full Course Yellow på grund af vragdele.

Det udnyttede alle kørerne til at tage deres obligatoriske pitstop.

Vergne havde problemer med at få den nye bil startet efter pitstoppet, så han tabte to placeringer i pitten. Men da først bilen kørte, kørte den også fint.

Di Grassi udbyggede bare føringen af løbet, mens løbet skulle tage endnu en drejning med blot 8 omgange tilbage.

Mitch Evans, Jose Maria Lopez, Andre Lotterer, Sebastien Buemi og Jean-Eric Vergne fik allesammen en drive-through straf, da de havde kørt for hurtigt under FCY perioden.

Dermed var stillingen i front Di Grassi, Bird og D’Ambrosio.

Lucas Di Grassi
Photo: ABB FIA Formula E

Nico Prost fik bremset for sent og fortsatte lige ud i et sving. Han måtte udgå på stedet, da bilen ikke ville køre videre.

Jose Maria Lopez fik udbremset sig selv i Sving 1, og faldt derfor uden pointene.

Lucas Di Grassi vandt løbet foran Sam Bird og Jerome D’Ambrosio, mens Vergne sluttede nede i P10, og derved kun fik 1 point i dagens løb.

Det betyder at Jean-Eric Vergne nu blot er 23 point foran Sam Bird i Kørernes Mesterskab. Lucas Di Grassi er nu på 3. pladsen foran Sebastien Buemi, Felix Rosenqvist og Daniel Abt.

Techeetah har stadig føringen i Teammesterskabet, men Audi Sport Abt Schaeffler har stille og roligt fået lukket hullet de sidste par løb. DS Virgin Racing er trukket længere væk fra Mahindra Racing, i kampen om 3. pladsen.

Relaterede nyheder