Overraskelser i FIA WEC kvalen

FIA World Endurance Championship kvalifikationen på Silverstone var to gange 20 minutter med fuld action fra start til slut.

De første 20 minutter var med de 19 GTE biler.

Ford Chip Ganassi Team UK var de to første biler til at sætte en tid i GTE Pro, men blev hurtigt splittet op af Aston Martin Racing #97 og AF Corse Ferrari #71.

Der blev slettet omgangstider for flere biler, da de havde brugt lidt for meget udenfor banens hvide linjer.

Dempsey-Proton Racing #77 og #88 var de to biler til at sætte top-2 i GTE Am.

Team Project 1 Porsche #56
Photo: JJ Media

Nicki Thiim fik sin første omgang i AMR #95 annulleret, men fik sat en ok tid efterfølgende, som Marco Sørensen kunne arbejde videre med.

Kvalifikationen i FIA WEC køres som en gennemsnit mellem to kørere i bilen, så det er vigtigt at begge kørere er hurtige.

Andenkørerne i Ford #66 og AMR #97 kunne matche holdkammeraterne, mens Sørensen i AMR #95 fik den kørt op til P3. Der var dog stadig et par minutter tilbage, så der var mulighed for ændringer igen.

Men Ford Chip Ganassi Racing #66 med Stefan Mücke og Oliver Pla tog Pole Position foran Aston Martin Racing #97 og #95. Ford fik #67 ind på P4, mens Michael Christensen og Kevin Estre fik Porsche #92 kørt ind på P5. AF Corse #71 var den bedste Ferrari foran de to BMW Team MTEK biler.

Ford Chip Ganassi Team UK #66
Photo: JJ Media

I GTE Am var Team Project 1 Porsche #56 hurtigste bil med Jörg Bergmeister og Egidio Perfetti. Det er første gang at de tager Pole Position i FIA WEC, men var på banen for mindre end måned siden i forbindelse med Porsche Mobil 1 Supercup løbet. Dog er de to biler meget forskellige. Men den erfaring har helt sikkert hjulpet Perfetti til at køre hurtigt i dagens kvalifikation. Dempsey-Proton Racing Porsche #77 var den næsthurtigste bil foran TF Sport Aston Martin #90. De blev efterfulgt af AMR #98, og Dempsey-Proton Racing Porsche #88. Spirit of Race #54 var den bedste Ferrari helt nede på P6.

Herefter skulle LMP ud til deres kvalifikation.

Ikke overraskende satte Toyota Gazoo Racing de to hurtigste tider med Mike Conway og Fernando Alonso som de første kørere i henholdsvis #7 og #8.

Pastor Maldonado i DragonSpeed #31 havde en tur igennem gruset, så venezuelaneren måtte ind i pitten og få bilen tjekket igennem.

SMP Racing #17 og #11 var de to næste biler på tiderne i LMP1. Jackie Chan DC Racing #37 og #38 var de to hurtigste i LMP2, men der skulle stadig en andenkører i bilerne.

Problemerne fortsatte for #31, da Maldonado blev ved med at køre udenfor banens hvide linjer, og blev ved med at få tiderne frakendt.

DragonSpeed #10 og Larbre Competition #50 havde kontakt i Becketts svinget, da den sidstnævnte kørte og tågede rundt med på ideallinjen, mens Renger van der Zande kom flyvende bagfra. Heldigvis gav det ikke skader på nogle af bilerne.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

Der kom rødt flag med 5 minutter tilbage af kvalifikationen, da Frits van Eerd i Racing Team Nederland #29 spandt af banen og endte med baghjulene i gruset. Derfor måtte marshals have gang i slæbetovet, for at få hollænderen ud af gruset igen.

Det tog heldigvis ikke lang tid at få ham fri, en det gav et afbræk for alle de andre hold, hvor der stadig var 5 ud af de 15 biler, som manglede at få sat en tid med andenkøreren.

Toyota Gazoo Racing #7 med Jose Maria Lopez, Mike Conway og Kamui Kobayashi havde sikret sig Pole Position foran holdkammeraterne #8. Der skulle dog stadig kæmpes om de resterende pladser i startopstillingen.

Størstedelen af LMP2 feltet blev i pitten, og kun DragonSpeed #31 og Larbre Competition #50 kørte ud på banen igen, da der blev givet grønt flag.

Jackie Chan DC Racing #37
Photo: JJ Media

SMP Racing #11 endte med at tage 3. startposition foran SMP Racing #17, Rebellion Racing #3 og #1, mens DragonSpeed #10 og ByKolles Racing Team #4 var de resterende biler i LMP1 klassen.

Jackie Chan DC Racing #37 med Nabil Jeffri, Jazeman Jafar og Weiron Tan tog Pole Position i LMP2 foran holdkammeraterne i #38. Signatech Alpine Matmut #36 var P3 foran TDS Racing #28, Racing Team Nederland #29, DragonSpeed #31 og Larbre Competition #50.

Løbet køres i morgen klokken 13.00 dansk tid.

Relaterede nyheder