ELMS starter tidligt i morgen

European Le Mans Series løbet på Spa Francorchamps starter tidligere i morgen søndag.

I stedet for den planlagte start efter middag, bliver løbet frigivet klokken 10.45, da et kraftigt regnvejr forventes at sætte ind omkring 15.00. Dermed ikke sagt at det ikke kommer til at regne under 4 timers løbet, men det skulle intensivere ved 15 tiden.

Nefis by Speed Factory #5
Photo: JJ Media

Ændringen i tidsplanen betyder desværre at Pitwalk og autograftimen falder væk, men også under denne ville der have været risiko for regnvejr, hvilket koster en del af fornøjelsen.

Til gengæld er gridden åben inden løbet, for alle tilskuere over 16 år, så her får man omkring 10 minutter, hvor man kan studere bilerne helt tæt på.

Relaterede nyheder