Uheld ændrer begge IDEC Sport biler

Begge IDEC Sport biler kommer til start i denne European Le Mans Series weekend, med ændrede kører line-ups.

Paul Lafargue har desværre haft et ikke nærmere defineret uheld inden weekenden, men det er af så alvorlig art, at han er på hospitalet, og skal opereres. Det betyder samtidig at hans far Patrice, heller ikke er til stede på banen denne weekend, for at være ved sin søns side.

IDEC Sport #28
Photo: JJ Media

Paul sidder normalt i bil #28, mens Patrice plejer at sidde i #27. Derfor har teamet måtte tage teamchef/reservekører Nicolas Minassian i brug i #27, mens de har indkaldt Gabriel Aubry til #28.

Da teamet kunne fremvise papirer fra hospitalet, undgik de en bøde fra organisationen, som ellers er normal praksis i forbindelse med for sen annoncering af kørerlineup’en.

Racing24-7.net ønsker god bedring til Paul Lafargue, og håber at han snart er helt frisk igen.

Relaterede nyheder