Santiago snupper januar plads i Formel E

Chiles hovedstad, Santiago, har snuppet den ledige januar plads i ABB FIA Formula E Championship kalenderen for 2018/19 sæsonen.

Da kalenderen blev offentliggjort tilbage i juni måned, var der en enkelt TBA plads i januar måned. Når man kiggede på kalenderens opbygning, stod det næsten klart, at det ville være et sted i Sydamerika. Gætterierne gik på Punta del Este i Uruguay, som var en del af 2017/18 kalenderen, men i stedet faldt valget på et anden 2017/18 land, Chile.

Det bliver dog ikke den samme bane som i sidste sæson, men et andet layout, som løber rundt i Parque O’Higgins, i den centrale del af byen.

Santiago 2018/19

Banen kommer til at køre rundt i en park, lidt ligesom vi oplevede i London med Battersea Park, og får den store multiarena Movistar Arena som det centrale punkt på banen.

Santiago E-Prix køres den 26. januar 2019

Related posts