6 timer fyldt med overhalinger på Fuji – opdateret

6 timers løbet på Fuji banen, var årets. 4. afdeling i FIA World Endurance Championship.

Vejrguderne havde leveret regn over banen, så bilerne fik en ekstra omgang bag Safety Car, inden starten blev givet.

Racing Team Nederland #29 spandt rundt på opvarmningsomgangen, men holdet havde også sat Frits van Eerd i bilen.

Toyota Gazoo Racing #8 havde Pole Position foran Rebellion Racing #1 og #3.  LMP2 var Signatech Alpine Matmut #36 på Pole Position foran Jackie Chan DC Racing #37 og #38.

Aston Martin Racing #95 med Nicki Thiim og Marco Sørensen havde første position i GTE Pro, foran BMW Team MTEK #82 og AMR #97.

I GTE am var Dempsey-Proton Racing Porsche #88 på Pole foran Aston Martin Racing #98 og Dempsey-Proton Racing #77.

Da løbet blev givet frit, begyndte de to Rebellion Racing biler at gå til angreb på hinanden. Allerede i Sving 1 var de to biler ved at ramme hinanden, og de fortsatte side om side rundt på første omgang.

Racing Team Nederland #29
Photo: JJ Media

Selvom Toyota Gazoo Racing #7 startede sidste blandt LMP bilerne, da tiderne var blevet frataget i kvalifikationen, så gik der ikke mere end halvanden omgang, inden den havde fået kørt sig op på andenpladsen.

Der var også krig i GTE Pro, hvor BMW Team MTEK #82 kortvarigt var forbi Aston Martin Racing #95, men måtte afgive føringen igen. Faktisk forsøgte Antonio Felix da Costa at udbremse Nicki Thiim igen, men endte med at falde tilbage på 4. pladsen i klassen. Det betød at Aston Martin Racing så kunne tage en 1-2 føring

Rebellion Racing #3 var ikke helt så hurtig, og måtte afgive pladsen til SMP Racing #1.

Jackie Chan DC Racing #37 havde taget føringen i LMP2 foran Signatech Alpine Matmut #36 og TDS Racing #28.

Gulf Racing #86 var kommet op på andenpladsen i GTE Am, foran Clearwater Racing Ferrari #61, mens Paul Dalla Lana i AMR #98 tog det lidt mere stille og roligt, efter et spin på første omgang af løbet.

BMW Team MTEK #82 tabte lidt pusten, og måtte ned på 6. pladsen, efter både holdkammeraterne i #81 samt Ford Chip Ganassi Team UK #67.

BMW Team MTEK #82
Photo: JJ Media

Toyota Gazoo Racing #7 pittede efter 20 minutter, hvor de fik 4 nye intermediates på bilen.

SMP Racing #17 tabte det ene forhjul efter blot 22 minutters ræs, så Stephane Sarrazin måtte humpe tilbage til pitten på kun tre hjul. Mekanikerne skubbede bilen ind i garagen, da der var kommet en skade på låsemekanismen, som skulle sikre at hjulet ikke kunne falde af.

Rebellion Racing #1 pittede også efter inters kort tid efter, ligeså vel som DragonSpeed #31 satsede på de lidt mildere regnvejrsdæk.

Signatech Alpine Matmut #36 var tilbage i front af LMP2 klassen, foran TDS Racing #28 og Jackie Chan DC Racing #37.

Lokale MR Racing Ferrari #70 havde en kæmpe dækeksplosion på start-mål langsiden, hvilket sendte Motoaki Ishikawa hårdt ind i autoværnet, og strøede vragdele ud over hele langsiden. Heldigvis var Ishikawa ok, hvilket var mere end hvad man kunne sige om bilen, som havde mistet en stor del af bagenden.  Det sendte Safety Car på banen, for at få ryddet alle vragdelene af banen. Her valgte løbsledelsen også at sende bilerne gennem pitten, så alle hjælperne kunne få renset langsiden.

Jackie Chan DC Racing #37
Photo: JJ Media

AF Corse #51 fik en punktering, muligvis fordi han havde kørt over nogle af vragdelene, og derfor måtte han pitte, for at få nye dæk på. Her valgte teamet at sætte slicks på bilen, for at prøve noget andet end konkurrenterne.

Toyota Gazoo Racing #8 pittede efter slicks, og blev fulgt af en masse andre biler. SMP Racing #11 tog derfor føringen med Jenson Button bag rattet.

Racing Team Nederland #29 gav Frits van Eerd slicks på, hvilket straks resulterede i et spin.

Efter en stor del af holdene havde skiftet til slicks, begyndte regnen af falde igen. Det kostede en hård afkørsel for Rebellion Racing #3, selvom bilerne stadig var under Safety Car. Gustavo Menezes var i gang med at varme dæk op, men tabte bilen og kom ind på græsset, og skøjtede direkte ind muren. Det blev kun endnu værre da han ikke kunne få bilen af græsset igen, og måtte opgive at få den tilbage til pitten.

SMP Racing #11
Photo: JJ Media

Efter næsten en halv time bag Safety Car, blev løbet givet frit igen.

Nicolas Lapierre i Signatech Alpine Matmut #36 spandt umiddelbart efter, og måtte vente på at hele feltet passerede, inden at han kunne få bilen tilbage på ret kurs.

Regnen var stoppet igen, og så skiftede forden pludselig tilbage til alle bilerne på slicks fremfor dem på regndæk. De forskellige dækvalg betød også at nogle af GT bilerne faktisk var hurtigere rundt i svingene end LMP2 bilerne, hvilket gav en kæmpe trafikprop bag Frits van Eerd, indtil bilerne kom ud på langsiden, og han kunne trække fra.

GT kørerne blev mere og mere frustreret over at køre bag van Eerd, og hans manglende fart rundt i svingene, og tidlige bremsepunkter. Det endte med Richard Lietz i Porsche #91 kørte op i bagenden på #29, og sendte hollænderen rundt.

Teamet valgte at skifte ham ud med Nyck de Vries, der er en noget hurtigere kører, uanset vejrforholdene.

Toyota Gazoo Racing #7 havde taget føringen af løbet, ved hjælp af forskellig pitstop strategi mellem de to japanske racere, og trak endda fra 8’eren.

Team Project 1 Porsche #56
Photo: JJ Media

TDS Racing #28 havde et nær-uhelds øjeblik ude på banen, da Matthieu Vaxiviere spandt af banen, og kun missede barrieren med få centimeter, men kunne fortsætte uden skader på bilen.

Aston Martin Racing havde satset helt forkert med deres pitstop. Under Safety Car perioden var begge biler inde efter nye regndæk, men måtte ind og skifte til slicks igen, kort tid efter løbet var flaget grønt igen. Det gjorde at de faldt helt tilbage på de 8. og 9. position i GTE Pro – med kun AF Corse Ferrari #71 bag sig.

BMW Team MTEK #82 havde taget føringen i GTE Pro, og trak endda fra Ford Chip Ganassi Team UK #67 og Porsche #92 på de efterfølgende pladser.

Spirit of Race Ferrari #54 havde taget føringen i GTE Am foran Gulf Racing #86 og Clearwater Racing Ferrari #61.

TF Sport Aston Martin #90
Photo: JJ Media

I LMP2 klassen var det en Jackie Chan DC Racing 1-2 med #37 foran #38, med TDS Racing #28 på P3.

Toyota Gazoo Racing #7 førte foran #8, mens Rebellion Racing #1 var den bedste ikke-hybrid bil, foran SMP Racing #11.

Spirit of Race Ferrari #54 og Gulf Racing Porsche #86 kæmpede hårdt omkring føringen i GTE Am.

Porsche #91 og Ford Chip Ganassi Team UK #66 havde et sammenstød i chikanen, men begge biler kunne fortsætte.

Team Project 1 Porsche #54 havde et spin, da Egidio Perfetti fik lidt for tæt på Toyota Gazoo Racing #7, som snittede Porsche’en en anelse, hvilket var nok til at sende Mentos manden rundt.

Begge AMR biler manglede stadig fart, så Porsche #92 med Michael Christensen blæste bare forbi de to limegrønne racere, i kampen om 3. pladsen.

Pedro Lamy i AMR #98 havde et solospin i Sving 1, men kom hurtigt videre igen.

Toyota Gazoo Racing #7
Photo: JJ Media

Sam Bird i AF Corse Ferrari #71 fik kæmpet sig forbi Michael Christensen i Porsche #92, i duellen om 3. pladsen i GTE Pro.

Toyota Gazoo Racing #8 havde stille og roligt fået hentet søsterbilen #7, da #7 havde lidt ældre dæk på.

Dempsey-Proton Racing Porsche #77 måtte desværre skubbes ind i garagen, hvor en hel hær af mekanikere stod på hovedet nede i motorrummet.

Jackie Chan DC Racing #38 havde et solospin i Sving 1, men Gabriel Aubry fik hurtigt bilen på ret kurs igen.

Der var ballade mellem Ford Chip Ganassi Team UK #66 og Clearwater Racing Ferrari #61, da #61 fik udbremset sig selv i Sving 1. Det kostede et hurtigt spin for #66, mens Spirit of Race Ferrari #54 grinene kunne tjekke bagspejlet, og se de to andre klumre rundt bagved. Løbsledelsen valgte at give #61 for en drive-through straf for kontakten.

Halvvejs i løbet var Toyota Gazoo Racing #7 i front, foran #8, mens Rebellion Racing #1 var P3, lidt over en omgang efter de førende.

Jackie Chan DC Racing holdt fast i 1-2’eren med #37 foran #38, og med Signatech Alpine Matmut #36 på 3. pladsen.

Porsche #92
Photo: JJ Media

BMW Team MTEK #82 havde 4 sekunders føring til AF Corse Ferrari #71, men kom ligeså stille tættere og tættere på hinanden. Ford Chip Ganassi Team UK #67 var P3.

Dempsey-Proton Racing Porsche #88 var tilbage i front af GTE Am, men det var et lidt mudret billede, da der var mange forskellige strategier i spil. Spirit of Race Ferrari #54 var P2, foran Clearwater Racing Ferrari #61.

AF Corse Ferrari #71 fik overhalet BMW Team MTEK #82 ude på banen, i det der reelt set var førstepladsen i GTE Pro.

SMP Racing #17 havde et kortvarigt stop ude på banen, hvor Matevos Isaakyan fik gang i den igen.

Porsche #92 og Ford Chip Ganassi Team UK #67 kæmpede hårdt omkring 3. pladsen i GTE Pro, gennem adskillige omgange.

Med lidt over to timer tilbage af løbet, var der igen problemer for Racing Team Nederland #29, hvor Guido van der Garde tabte det ene forhjul. Han fik bilen humpet tilbage til pitten, hvorefter bilen blev skubbet ind i garagen. Det var den såkaldte wheel hub som var gået i stykker, så hjulet faldt af, og bremseskiven samtidig også var ved at falde af.

SMP Racing #17 gik igen igen i stå ude på banen, men denne gang kunne bilen ikke starte igen. Det udløste en FCY, så bilen kunne blive bjerget.

Det tog 5 minutter, inden banen var klar til ræs igen.

Med lige under 2 timer tilbage af løbet, blev SMP Racing #11 skubbet ind i garagen. Super ærgerligt, da de ellers havde god fart i bilen tidligere i løbet. Der måtte teamet skifte generatorremmen, hvilket sendte dem langt ned i LMP1 stillingen.

DragonSpeed #10 fik en drive-through straf, da de havde krydset den hvide linje ved pitindkørslen.

Rebellion Racing #1
Photo: JJ Media

100 minutter før målflaget, var der god kamp om førstepladsen i GTE Am mellem Clearwater Racing Ferrari #61 og Team Project 1 Porsche #56.

Halvanden time før sluk knækkede baghjulsophænget på AF Corse Ferrari #71, efter kontakt med DragonSpeed #31. Dermed var deres sejrsdrømme helt slut. DragonSpeed #31 måtte også pitte med et knækket forhjulsophæng. Ferrari mekanikerne var super hurtige, og havde repareret bilen i løbet af blot 7 minutter.

TF Sport Aston Martin #90 fik stille og roligt arbejdet sig op på andenpladsen i GTE Am, ved at overhale Dempsey-Proton Racing Porsche #88.

Ved starten af den sidste time var Toyota Gazoo Racing #7 foran #8 og Rebellion Racing #1. I LMP2 var Jackie Chan DC Racing #37 foran søsterbilen #38 samt Signatech Alpine Matmut #36. GTE Pro blev ført an af Porsche #92, foran BMW Team MTEK #82 og Ford Chip Ganassi Team UK #67. Team Project 1 Porsche #54 havde føringen i GTE Am, foran TF Sport Aston Martin #90 og Aston Martin Racing #98.

DragonSpeed #10 gik i stå ude på banen, og måtte slæbes væk under en lokal gul flagzone, hvilket heldigvis ikke fik nogen indflydelse på løbet.

De sidste 20 minutter kom der også kamp om 4. pladsen i løbet, hvor Bykolles Racing Team #4 havde lagt det meste af løbet. De havde dog problemer med turboen, som gjorde at de kørte meget langsommere per omgang, mens SMP Racing #11 var på vej op igennem feltet igen, efter deres problemer.

Spirit of Race Ferrari #54 kom forbi Clearwater Racing Ferrari #61 med kun 15 minutter tilbage af løbet. Det var dog kun kampen om 6. pladsen i løbet, men kan stadig vise sig at være værdifulde point sidst på sæsonen.

Ford Chip Ganassi Team UK #67
Photo: JJ Media

Jenson Button i #11 overhalede James Rossiter i #4 med 10 minutter tilbage af løbet, og kunne derved indtage 4. pladsen.

Matteo Cairoli i Dempsey-Proton Racing Porsche #88 kom forbi Jonny Adam i TF Sport #90 kort tid efter, i kampen om andenpladsen i GTE Am.

Ford Chip Ganassi Team UK #66 og BMW Team MTEK #81 havde et sammenstød med 5 minutter tilbage, men kunne begge fortsætte.

#54 og #61 var ikke færdige med at kæmpe, og kørte og bankede skærme helt hen til slutningen af løbet – med #61 forrest.

Toyota Gazoo Racing #7 med Mike Conway, Kamui Kobayashi og Jose Maria Lopez vandt løbet foran søsterbilen #8 og Rebellion Racing #1.

Jackie Chan DC Racing #37 med Nabil Jeffri, Weiron Tan og Jazeman Jaafar vandt foran holdkammeraterne i #38 samt Signatech Alpine Matmut #36.

Michael Christensen og Kevin Estre vandt GTE Pro med Porsche #92 foran BMW Team MTEK #82 og Ford Chip Ganassi Team UK #67.

Aston Martin Racing #95 med Nicki Thiim og Marco Sørensen sluttede på 7. Pladsen i GTE Pro

Team Project 1 Porsche #56 med Egidio Perfetti, Jörg Bergmeister og Patrick Lindsey vandt GTE Am foran Dempsey-Proton Racing Porsche #88 og TF Sport Aston Martin #90.

Næste afdeling af FIA World Endurance Championship køres i Shanghai den 18. november.

 

Opdatering – Begge Dempsey-Proton Racing Porsche biler har fået tidsstraffe, da de ikke har holdt og tanket længere nok i pitten. Det betyder at #88 falder helt tilbage på 5. pladsen i GTE Am, mens #77 sluttede 8’er. Det betyder at TF Sport Aston Martin #90 rykkede op på andenpladsen og AMR #98 på tredjepladsen.

Ford Chip Ganassi Team UK #66 fik en 30 sekunders tidsstraf for at ramme BMW Team MTEK #81, som gjorde at de to biler byttede plads på resultatlisten.

AMR #98 fik en 10 sekunders tidsstraf fordi at de havde motoren startet mens de tankede. Det betød ikke noget på deres slutresultat.

Sidst men ikke mindst fik AF Corse #71 en 30 sekunders tidsstraf for at ramme DragonSpeed #31. Det kostede ikke teamet nogen placeringer, da de i forvejen var sidst i klassen, efter kollisionen.

Relaterede nyheder