Park Place Motorsports vender tilbage på fuld tid

Park Place Motorsports vender tilbage til IMSA WeatherTech SportsCar Championship på fuld tid i 2019.

Teamchef Patrick Lindsey er igen at finde i bilen, mens han får Porsche fabrikskører Patrick Long med i bilen.

De to var også holdkammerater i 2013 sæsonen, men siden da har Lindsey primært haft Jörg Bergmeister som medkører.

Holdet stiller op med en Porsche 911 GT3 R i GTD klassen, hvor de går efter at vinde Mesterskabet.

Park Place Motorsports Porsche #73
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Long vender tilbage til holdet efter flere sæsoner i FIA WEC, og senest for Wright Motorsports holdet, hvor han var medkører til Christina Nielsen.

Lindsey har udover IMSA programmet også anden halvdel af 2018/19 sæsonen i FIA World Endurance Championship, hvor han kører for Team Project 1 sammen med netop Bergmeister. Netop det program gør at han skal vælge imellem FIA WEC på Spa og IMSA på Mid-Ohio, som køres samme weekend. Aktuelt fører han GTE-Am Mesterskabet, så ligger han stadig ligeså lunt i svinget efter 8 timers løbet Sebring i marts, skal der virkelig tænkes hårdt.

Holdet har ikke annonceret 3. og eventuel 4. kører i langdistanceløbene i IMSA, så det er ikke helt utænkeligt at Bergmeister dukker op her.

Den 57. udgave af Rolex 24 At Daytona køres den sidste weekend i januar.

Relaterede nyheder