Berthon ansat af Rebellion

Nathanael Berthon har skrevet kontrakt med Rebellion Racing. Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.

Den 29-årige franskmand har kontrakt med holdet for resten af FIA World Endurance Championship 2018/19 samt hele 2019/20 sæsonen.

Han skal køre i bil #3, hvor en endnu ikke navngivet kører så skal vige pladsen. Thomas Laurent, Mathias Beche og Gustavo Menezes har kørt den bil siden den blev lanceret på Paul Ricard i april måned 2018.

Berthon var også en del af FIA WEC ved de to første løb i 2018/19 sæsonen, hvor han kørte for DragonSpeed i LMP2. Herefter blev han planmæssigt erstattet af Anthony Davidson, som havde Toyota Gazoo Racing forpligtelser indtil da.

Rebellion Racing #3
Photo: JJ Media

Nathanael Berthon har tidligere kørt bl.a. GP2 og Formel E, inden han rettede fokus mod sportsvogne 2017, hvor han kørte for Panis Barthez Competition i 2017.

2018 sæsonen blev primært brugt på et WTCR program, men nu står den altså på sportsvogne igen.

Det virker lidt mærkeligt at bryde #3 op, da de aktuelt ligger 3’er i FIA WEC LMP mesterskabet, bag begge Toyota Gazoo Racing biler, og stadig har muligheder for at vinde mesterskabet, såfremt Toyota kommer i problemer. Det kan dog være at en af de 3 nuværende kørere har fået et tilbud, som ikke har kunnet sige nej til. Det ved vi meget mere om i de kommende dage eller uger, når det bliver meldt ud, hvem som forlader holdet.

Den næste afdeling af FIA World Endurance Championship køres på Sebring den 15. marts 2019.

Relaterede nyheder