Duqueine klar med de 3 kørere

Duqueine Engineering har deres 3 kørere klar til European Le Mans Series 2019.

To ud af tre ansigter går igen fra 2018 sæsonen, mens sidste mand vender tilbage i en LMP2 bil, efter en enkelt sæsons fravær.

Pierre Ragues og Nicolas Jamin var også kørere for holdet i 2018 sæsonen, mens Richard Bradley er ny mand hos det franske hold.

Holdet sluttede på 8. pladsen i LMP2 mesterskabet, men det kunne have været så meget bedre, hvis ikke de det var kommet til at lave en fejl på Red Bull Ring, hvor de havde en lille bundslat af noget andet benzin, end det som skal bruges i ELMS – så det kostede dem en diskvalifikation, og enhver chance for en topplacering i mesterskabet.

Ragues, Jamin og Nelson Panciatici startede ellers sæsonen på podiet på Paul Ricard, men faldt ligeså stille længere og længere tilbage i det tætte felt. Derfor forsøger de sig også med friske kræfter i form af Richard Bradley.

Duqueine Engineering #29
Photo: JJ Media

Bradley kørte for KCMG LMP2 holdet i 2014 og 2015, hvor han sluttede 3’er og 2’er i FIA WEC mesterskabet. I 2015 vandt han også 24 timers løbet på Le Mans med samme hold. Samarbejdet sluttede mere eller mindre på toppen, da holdet trak sig fra LMP sporten ved udgangen af 2015 sæsonen, hvorefter Bradley kørte 2016 sæsonen for Manor i LMP2 i FIA WEC, inden Graff i ELMS havde fornøjelsen af den unge brite i 2017.

2018 sæsonen blev primært brugt i Asien, hvor han deltog i både Asian Le Mans Series for WIN Motorsport, samt Super GT serien i Japan for Dijon Racing.

Duqueine Engineering har gennem mange år deltaget i ELMS i LMP3, men skiftede i 2018 op til LMP2 klassen.

Derudover står holdet også for Norma mærket i LMP3 klassen, som netop har fået forlænget licensen til også at deltage med anden generation af racerne fra 2020 og fremad.

European Le Mans Series 2019 starter den 14. april på Paul Ricard i Sydfrankrig.

Relaterede nyheder