Nyt makkerpar hos United Autosports

United Autosports stiller til start med et nyt makkerpar i European Le Mans Series 2019.

Det britiske-amerikanske hold med base i England har hele 4 biler med i ELMS serien, hvilket blev bekræftet i tirsdags.

Nu har holdet også sat navnene på hvem der skal køre i deres Ligier JS P217 Gibson #32 gennem 2019 sæsonen.

Det bliver Alex Brundle samt Ryan Cullen, samt en eventuel 3. kører som endnu ikke er offentliggjort.

Derudover har holdet også ansøgt om at få en starttilladelse i 24 timers løbet på Le Mans, og såfremt at de får begge LMP2 biler med, skal Brundle og Cullen også kører bilen her.

United Autosports LMP2 #32
Photo: JJ Media

Holdet kender Brundle særdeles godt. Han vandt teamets første LMP3 titel i 2016 sæsonen, hvor han delte bilen med Mike Guasch og Christian England – som for øvrigt skal deles om LMP3 racer #2 i den kommende sæson.

Ryan Cullen debuterede i ELMS i 2018, hvor han delte APR – Rebellion Racing #31 LMP2 raceren med Harrison Newey og Gustavo Menezes. Her matchede Cullen fuldt ud hans prominente medkørere – når han da ikke kørte fra dem! Med Cullens status som Sølv kører, har holdet faktisk ikke behov for en 3. mand til 4 timers løbene.

Holdets anden LMP2 racer bliver også kørt af et tomands hold, hvor Phil Hanson som regel plejer at køre lige omkring 3 timer, inden hans medkører Filipe Albuerquerque eller Paul Di Resta så kommer i bilen.

European Le Mans Series 2019 starter den 14. april på Paul Ricard banen i Frankrig.

Relaterede nyheder