IDEC Sport klar med to sæt kørere

IDEC Sport er klar med deres 2019 planer og design.

Det franske hold fortsætter i næsten uændret stil i den kommende European Le Mans Series sæson samt 24 timers løbet i Le Mans. Kun en af de 6 faste kørere fra sidste år er skiftet.

ORECA 07 Gibson #28 bliver den hurtige bil i teamet med Paul Lafargue, Paul-Loup Chatin og Memo Rojas, som er en tro kopi af sidste års lineup. Bilen sluttede som tredje bedste hold i ELMS LMP2 klassen i 2018, og var på podiet i to ud af seks afdelinger, og havde to ELMS Pole Positions undervejs, samt en Pole Position på Le Mans.

#27 er lidt mere gentleman præget med Patrice Lafargue og Erik Manis som gengangere, mens Stephane Adler er ny mand i ELMS. Han kørte også for IDEC Sport holdet i både 2017 og 2018, hvor han primært kørte i Porsche 911 GT3 racere.

IDEC Sport 2019
Graphics: Adrien Paviot

Holdet er også blevet udtaget til 24 timers løbet i juni måned, men har indtil videre kun fået #28 – som skal kaldes #48 på Circuit de la Sarthe – med. #27 er på reservelisten indtil videre. Også her bliver det Paul Lafargue, Chatin og Rojas der kommer til at sidde i bilen. Årsagen til at de skal køre med #48 på den franske bane er at TDS Racing allerede har nummer #28 i brug i FIA WEC serien, som har højere rang end ELMS.

Holdet beholder de røde og sorte farver på bilen, men Adrien Paviot har været med inde over, og justeret lidt på sammensætningen, så der også er kommet lidt hvide striber ind.

ELMS sæsonen starter den 14. april på Paul Ricard mellem Marseilles og Nice.

Relaterede nyheder